INDEX eller OVERSIGT

     Indhold af tredie Bog.

Æneas fortsætter sin Fortælling. Efter Iliums Ødelæggelse samler han alle dem, som ikke vare blevne et Offer for Fiendens Sværd, udruster en Flaade af tyve Skibe og seiler over til Thracien. Her lægger han Grundvolden til en Bye, men afskrækkes fra at blive her ved Polydorus's Røst, om var myrdet af den thraciske Konge, Polymnestor. Han reiser derpaa til Delos eller Ortygia. Paa denne Øe adspørger han Apollos Orakel, som lader ham vide, at han skal opsøge sin Families gamle Moder, det er: sin Stamfaders Fødeland. Dette Orakelsvar forklarer Anchises om Creta, hvorfor Æneas rejser derhen. Strax ved sin Ankomst anlægger han en Stad, men kort efter udbryder Pest og Misvext. I denne Nød fremstille hans Penater sig for ham i Søvne og raade ham at søge Italien. Dette gjør han. Underveis opkommer et skrækkeligt Uveir, og han lander ved de strophadiske Øer, hvor Harpyierne opholde sig. Herfra kommer han til Actium, hvor han holder Lege til Apollos Ære; derefter til Epirus, som nu stod under Helenus, En af Priamus's Sønner, der efter Drabet (43) paa Pyrrhus var bleven gift med Andromache. Helenus tager kjærligen mod ham og underretter ham om hans tilkommende Skjæbner. Derpaa forlader Æneas Epirus, seiler Syden om Italien og lander ved den Deel af Sicilien, som grændser til Bjerget Ætna. Her modtager han Grækeren Achemenides, som Ulysses havde ladet efter sig i Cyclopen Polyphemus's Hule, og underrettes af ham om Cyclopernes Vildhed. Herover letter Æneas Anker, skyer efter Helenus's Raad det farlige Scylla og Charybdis, reiser Syden om Sicilien og lander omsider ved Drepanum paa den vestlige Kant. Her døer den gamle Anchises. Da Æneas vilde seile herfra til Italien, paasendte Æolus ham det skrækkelige Uveir, der kastede ham hen til de africanske Kyster, hvorved han kom til Carthago. Her endte Æneas sin Fortælling og gik tilsengs.                                                            24.10.2007

OVERSIGT