Indledning til tredie Bog.

 Efterat Troja i Bund og Grund var ødelagt, bygger Æneas en Flaade ved Byen Antandrus, nærved Bjerget Ida. Strax ved Sommeens Begyndelse tiltræder han efter Faderens Raad Sejladsen og forlader Fædrelandet. Foruden det øvrige Reiseselskab har han sin Fader, sin Søn og sine Penater med sig. 1-12.

     Først rejser Æenas over til Thracien; fordi dette Land var Trojanernes gamle Bundsforvant, og havde hjulpet disse i den trojanske Krig. Her bygger han en Bye, som han efter sig selv kalder Æneades. Men, da han agtede at offre til Guderne, gaaer han ud til en skovgroet Høi for at faae Løv til at behænge Alterne med. Her møder ham et skrækkeligt Jertegn: thi, idet han oprykker et Træ, flyde der sorte Blodsdraaber af Træet. Herover bliver han forskrækket; ikke destomindre begynder han at oprykke et andet Træ, der ligeledes udgyder Blodsdraaber. Tankefuld anraaber han Mars og Stedets øvrige Guddomme, at de ville afvende de Ulykker, som dette Jertegn bebuder. Derpaa giver han sig ifærd med det tredie. Da høres fra det Inderste af Høien et ynkeligt Suk og en (30) Stemme, som raader ham fra at røre disse Træer, og melder tillige, at her ligger hans Landsmand Polydorus, der myrdet blev nedkastet i denne Høi og skjult med en Sværm Pile, hvoraf disse Træer siden ere opvoxede. - Denne Polydorus, En af Priamus's Sønner, havde Kongen i Krigens Begyndelse sendt med en stor Sum Penge over til sin Svigersøn, den thraciske Konge, Polymnestor, for at opfostres af ham. Men Polymnestor, som hører, at Lykken er Trojanerne ugunstig, gaaer over paa Grækernes Parti, myrder Polydorus og bemægter sig Guldet. 12-56.

    Saasnart Æneas var kommen sig af Skrækken, melder han sin Fader og de Fornemste af Reiseselskabet, hvad der var hændet. Alle ere enige i strax at forlade dette ugudelige Sted. Men først gives Polydorus en hæderlig Liigfærd med de sædvanlige Ceremonier. Derpaa, saasnart de fik Veir og Vind, forlade de Thracien, og komme til Øen Delos eller Ortygia i det ægæiske Hav, nu Archipelagus. Paa Delos fødte Gudinden, Latona, sine tvende Børn, Diana og Apollo, som altid afmales med en Bue. Denn Øe skal fordum have flydt løst omkring paa Havet; men af Taknemmelighed imod sit Fødested grundfæstede Apollo den imellem to andre nærliggende Øer og gjorde den ubevægelig. Her modtages Trojanerne venligen af Kongen Anius, Anchises's gamle (31)    Ven. Æneas gar ind i Apollos Tempel - eller, som han her kaldes, Thymbræus af et Sted i Troja, hvor han dyrkedes - og beder, at han her vil skjænke de Landflygtige et blivende Sted, eller tilkiendegive dem, hvor de skulle finde det. Neppe havde han udtalet, førend Templet og hele Omegnen begyndte at ryste, og en Stemme udbrød fra det Allerhelligste, som bød ham at opsøge Trojanernes Moderland; thi der skulle han og hans Efterkommere blive mægtige. - Denne Spaadom forklarer Anchises om Creta; thi der var Teucer, den ene af Trojanernes Stamfædre, kommen fra, og havde herfra medbragt Gudinden Cybeles Gudsdyrkelse med alle dens Ceremonier og hellige Hemmeligheder; hertil hører og Forestillingen af Løver, der trak Gudindens Vogn, og nogle larmende Kobberbjelder, som kaldes de corybantiske, af Bjerget Corybanthus i Phrygien, hvo denne Gudindes Fester især helligholdtes. Men disse helligholdtes ogsaa i Idæerlunden nærved Troja. 56 - 120.

     I Kraft af Anchises's Forklaring beslutter Teucrerne at forlade Delos og drage til Creta, saa meget mere, som Rygtet gik, at Idomeneus, Kongen paa Creta og En af Grækernes tappreste Anførere i den trojanske Krig, var fordreven fra Fædrelandet. Nu seile de forbi adskillige Øer i det ægæiske Hav og komme omsider til Creta, der ogsaa kaldes (32) Gnosia efter En af dens fornemste Byer, og Cureternes Land efter dens ældste Indbyggere. Men her møde nye Ulykker; thi, medens Trojanerne ere sysselsate med Bygninger og Agerdyrkning, udbryder en rasende Pest, som angriber baade Mennesker og Qvæg; desuden afsvier Solens Hede al Markens Sæd. Herover raader Anchises at sende Nogle til Delos eller Ortygia for at spørge Apollos Orakel sammesteds, hvad de i denne Nød skulle gribe til. Men om Natten fremstille de trojanske Penater sig for Æneas. Disse byde ham at reise til Italien; der er Dardanus født, som er Trojanernes anden Stamfader; der er hans rette Bestemmelsessted; der skal han stifte et Rige, som skal beherske hele Verden; de dictæiske Lande, det er Creta, saa kaldet af Bjerget, Dicte sammesteds, maa han ei vente at blive boende i. - Dette Syn fortæller Æneas sin Fader. Stax erkjender Anchises, at Trojanerne havde tvende Stammefædre: Teucer fra Creta og Dardanus fra Italien; han tilstaaer at have feilet, da han forhen paa Øen Delos forklarede Apollos Spaadom om Teucer og Creta, istedetfor om Dardanus og Italien; han erindrer ogsaa, at Profetinden Cassandra, Priamus's Datter, ofte nævnte Hesperien eller Italien; men Ingen agtede dengang paa hende Profetier; fordi Ingen drømte om, at Trojaner skulde nogensinde komme til (33) dette Land. - Efter Anchises's Raad forlade de altsaa Creta, for at seile over til Italien. 120 - 191.

     Midt paa Havet udbryder et skrækkeligt Uveir med Plaskregn, Storm og Torden. De kommme ud af deres Løb. Styrmanden, Palinurus, erklærer, at han veed inge Vei. I tre Døgn vanke de saaledes om paa Havet i Mulm og Mørke. Omsider komme de til Strophaderne, trende Øer i det joniske eller adriatiske Hav. Her boe Harpyierne. Disse ere nogle afskyelige Rovfugle med Fruentimmer-Ansigter, tre i Tallet og helligede Jupiter. Af ham bleve de brugt til at plage Phineus, en Konge i Grækenland, som havde stukket Øinene ud paa sine Børn, og røve Retterne paa hans Taffler. Men, omsider bortdrevne fra ham, flygtede Harpyierne hen til de strophadiske Øer. - Her bemægte Trojanerne sig nogle Øxne og Gjedder, der vankede om paa Marken. Deraf tillave de et Maaltid og spise paa Strandbredden. Strax flyve Harpyierne til og bortrøve Maden. Trojanerne opsøge et andet Sted for at spise; men de fæle Harpyier komme igjen og gjøre det Samme. Da befaler Æneas sine Folk at skyde efter dem; men uskadte flyve de op i Luften, og Celæno, den ældste af disse Søstre, forkynder Æneas, at han vel skal naae Italien; men der skal han ei opreise nogen Stad, førend en skrækkelig Hunger, til Straf for de dræbte Øxne, (34) nøder ham at spise Bordene med 01). - Anchises beder Guderne at afvende disse Ulykker og raader at lette Anker. Nu seile de forbi adskillige Øer i det joniske eller adriatiske Hav, blandt Andre Ithaca, der kaldes Laerte's' Rige af Ulysses's Fader, Laertes. Omsider kom de til det farlige Forbjerg Actium med en Bye og et Tempel til Apollo. Her anstilles nogle Legemsøvelser af Glæde over, at de have undgaaet saamange Farer og Fiender. Æneas ophænger i Gudens Tempel et Skjold, som han havde taget fra En af Grækernes Anførere. Derpaa forlader han Actium, farer forbi Corcyra, nu Corfu, der beboedes af de vellystige Phæacer, og løber ind i Havnen ved Buthrotum, en Bye i Landskabet Chaonien, der hørte til det forrige Epirus eller det nuværende Albanien. 191 - 293.

     I Buthrotum hører Æneas, til sin store Forundring, at Helenus, En af Priamus's Sønner, begavet med Spaadomskunst, er kommen paa Tronen efter Pyrrhus eller Neoptolemus, en Søn af Achilles, en Sønnesøns Søn af Æacus, og at Andromache, tilforn Hectors Kone, er gift med Helenus. For at faa Vished herom gaaer Æneas i Land og træffer Andromache udenfor Byen, (35) sysselsat med at offre ved sin Hectors Gravhøi. Da hun seer Æneas, falder hun først i Besvimelse. Derefter spørger hun, om det er ham selv eller hans Gjenfærd, brister i Taarer og skriger heftigt. - Æneas besvarer hendes Spørgsmaale og spørger, om hun endnu er gift med Pyrrhus. - Andromache slaaer Øinene ned og priser Polyxena lykkelig, En af Priamus's Døttre, der, efter Trojas Ødelæggelse offret til Achilles's Grav, undgik den Ydmygelse at der blev kastet Lod om hende, og at blive En af Seirherrernes Friller. Andromache derimod blev over Havet ført over bort til fremmede Lande og maatte døie alle Pyrrhus's Uartigheder. Siden giftede han sig med Hermione, en Datter af Helena og en Datter-Datter af Leda, og lod Helenus tage Andromache. Men Pyrrhus blev kort efter ihjelslagen af Orestes, Agamemnons Søn, der ligeledes var forelsket i Hermione. Denne Orestes havde iforveien dræbt sin Moder og blev derover i nogen Tid tungsindig, eller, som det hedder i det poetiske Sprog, forfulgt af Furierne. Efter Pyrrhus's Død tilfaldt en Deel af hans Rige Helenus, der kaldte Landet Chaonien, og Slottet, som han byggede, Pergama, og Byen, Ilium. - Nu spørger Andromache, ved hvad Hændelse Æneas er kommen til disse Kyster og hvorledes det gaaer hans Søn Ascanius. - Under denne Samtale kommer Helenus til, (36) der fører sine Venner til Byen. Her finder Æneas i det mindre Afbildninger af det forrige Troja lige indtil Floden Xanthus og Porten Scæa. Helenus beværter sine Gjester og udgyder Drikoffre. 293 - 355.

     Efterat Æneas havde opholdt sig hos Helenus i nogle Dage, og Vinden begyndte at blive god, beder han denne, at han som en meget kyndig Spaamand vil forudsige, hvad der forestaaer ham. Hvorpaa Helenus efter foregaaende Offring fører Æneas hen til Apollos Tempel og aabenbarer, hvad Guden indgiver, og saa meget, som Juno og Parcerne tillade ham at sige. - For det Første maa han vide, at den Deel af Italien, som er ham bestemt, er langt borte; han maa iforveien seile forbi Trinacria eller Sicilien, op i det ausonske eller thyrrhenske Hav, forbi Troldnymphen Circes's Øe, der kaldes den ææiske, af Ææa, en Bye i det asiatiske Landskab Colchis ved det sorte Hav, og kommer til Avernersøen, hvor Nedgangen er til Underverdenen. Da først skal han uhindret anlægge Staden Lavinium. - Her anføres Kjendetegnet paa det Sted, hvor denne Bye skal anlægges. - Den Deel af Italien derimod, som ligger lige overfor Epirus, maae han skye, thi den er beboet af Grækere, som: Locrer fra den græske Bye Narycium, Idomeneus fra Lyctus, en Bye paa Creta, og Philoctetes, der kom fra den græske Bye Melibøa og anlagde i Italien (37) Petilia. - Naar han lander ved Italiens sydlige Forbjerg, maae han forrette Gudstjenesten med tildækket Ansigt, og denne Skik maae hans Efterkommere iagttage. - Men, naar han derpaa nærmer sig Sicilien og han kan øjne det smale Sund ved Pelorum, et Forbjerg paa den nordøstlige Kant af denne Øe, maae han holde sig ved venstre Side og vogte sig for den høire. Fordum vare Italien og Sicilien forenede, men et Jordskjælv rev disse Lande fra hinanden, og nu ere de adskilte ved et smalt Sund. Her ere de tvende Uhyrer: Scylla og Charybdis, hvilke korteligen beskrives. For at undgaae disse skrækkelige Uhyrer er det bedre at seile forbi Pachynum, Siciliens sydligste Forbierg, og gjøre Omvei Syden og Vesten om denne Øe. - Men for Alting maae han søge at forsone Juno; saa skal han omsider slippe fra Trinacria over til Italien, og, naar han her er kommen til Byen Cumæ, som ligger nær ved Avernersøen og Profetinden Sibyllas Grotte, maa han endeligen gaa hen til hende. - Nu fortælles her, hvad hun skriver paa, hvorledes hun bærer sig ad med Svarene, og hvad der indtræffer, naar hun intet Svar giver. - Han maae gaae til Profetinden, om det end skal koste ham nogle Dages Ophold, og bede hende, at hun mundtligen, ikke skriftligen underretter ham om hans Skjæbner i Italien, hvilket hun og vil gjøre. 356 - 462.

     (38) Efter denne Tale lader Helenus bringe de for Æneas og Anchises bestemte Gaver ned til Skibene. Disse Gaver vare foruden andre nogle Kjedler, som de Gamle brugte til at vaske sig udi. De kaldes dodonæiske af Dodone, en Bye i Epirus, hvor disse Kjedler især gjordes. - Derpaa taler han til Anchises, som to Gange var reven ud af Trojas Ruiner; den første Gang, da Hercules, anden Gang, da Grækerne ødelagde denne Bye. Helenus beder ogsaa ham vogte sig for den østlige Side af Italien; thi det var Ausonien eller den vestlige Deel af dette Land, han var bestemt at komme til. - Nu kommer Andromache og gjør Ascanius nogle Foræringer. Hun beder ham antage dem som et Pant paa hendes Kjærlighed, da han i Et og Alt ligner hendes Søn, Astynax. - Endeligen brister Æneas i Graad, priser sine Venner lykkelige, der havde fundet et blivende Sted, og saae daglige Afbildninger af deres forrige Fædrestad, og forsikkrer, at hvis han nogensinde kommer til det Land, som er ham lovet, skal der oprettes evigt Forbund imellem Folkene i Epirus og Italien. 462 - 505.

     Nu afseiler Æneas med sit Følge og drager forbi Acroceraunierne, nogle farlige Skjær i det joniske Hav. Ved Nattens Ankomst stige de i Land og forfriske sig ved Mad og Søvn. Styrmanden, Palinurus, betragter Himmelen, og, da han (39) mærker, det er godt Veir, giver Tegn til Afreise. - Den følgende Dags Morgen øjne de Reisende Italien. Af Glæde herover offrer Anchises. Imidlertid nærme de sig Castrum Minervæ, en Bye paa et Bjerg. Havnen, der indsluttes af to Klipper, som aftage, jo længere disse gaae ud i Søen, beskrives korteligen. Her see de fire hvide Heste, der efter Anchises's Forklaring betyde vel Krig, men ogsaa Fred. Her offre de, som Helenus havde raadet, baade til Minerva og Juno. - Efter forrettet Andagt seile de derfra og øine adskillige Byer i det sydlige Italien. Af Havets Bevægelser mærke de, at de ei ere langt fra Malstrømmen, Carybdis, hvis Virkninger beskrives. - Omsider komme de til Cyclopernes Land, et vildt Folkeslag paa Siciliens østlige Kant. I Nærheden er Ætna, hvis frygtelige Særsyn ligeledes afmales. Rygtet fortæller, at Enceladus, En af Giganterne, der bestormede Himmelen, blev til Straf lagt under Ætna, og, naar han bevæger sig, udspyer Bjerget Ild. Den hele Nat tilbragte de i Skoven, uden at see enten Maane eller Stjerner. 505 - 587.

     Den følgende Dags Morgen træder en Menneskeskikkelse ud af Skoven i den elendigste og ynkeligste Tilstand. Han beder Trojanerne ved Alt, hvad helligt er, at tage imod ham. Disse spørge, hvo han er, og Anchises rækker ham Haanden til Pant paa Venskab. Derpaa fortæller den Fremmede, at han (40) hedder Achemenides, at han er fra Ithaca og fulgte med Ulysses til Troja; men hans Reisefæller glemte ham efter sig hos Cyclopen Polyphemus, der havde kun eet Øje. Her beskrives dennes Hule og Udseende. Achemenides fortæller derpaa, at han saae, hvorledes Polyphemus opaad Tvende af Ulyses's Følge, men ei ustraffet; thi medens han sov Rusen ud, stak Ulysses med sit Følge Øjet ud paa ham. Desuagtet raader Achemenides dem at flygte; thi hundrede andre Cycloper ligesaa forfærdelige, som Polyphemus, opholde sig i disse Egne. I tre Maaneder har han levet i Angst for dem og næret sig af Bær og Urter. Ved at see denne Flaade besluttede han at overgive sig til den, hvordan det end vilde gaae ham. 587 - 655.

     Under denne Tale see Trojanerne Polyphemus gaae fra Bjerget ned til Havet for at afskylle Blodet. Trojanerne tage Achemenides med ombord og roe afsted. Polyphemus gaaer efter Lyden, men, da han ikke kan naae dem, og Vandet begynder at stige ham over Hovedet, udgiver han et forfærdeligt Skrig, hvorved de andre Cycloper fare ned til Stranbredden. Trojanerne sætte nu alle Seil til, og seile paa den sydlige Kant af Sicilien forbi Floden Pantagia, Byen Megara, Halvøen Thapsus og Øen Ortygia, i det sicaniske eller siculiske Sund, ligeoverfor det Forbjerg Plemmyrium. Om Øen Ortygia fortælles (41) der, at Floden Alpheus i det græske Landskab, Elis, flød under Jorden herhen, for at forenes med Flodnymphen, Arethusa, som han var forelsket i. - Derefter kom de forbi Floden, Helorus, og det sydlige Forbjerg, Pachynum. Langt borte øjnes Indsøen Camerina, hvis Uddunstninger skal engang have foraarsaget Pest. Herover spurgte Indbyggerne Apollo, om de ei skulle udtørre denne Indsøe. Apollo forbød dem vel at røre den; ikke destomindre tørrede de den ud. Herved bleve de vel befriede fra Pesten; men kort herefter trængte Fienden her igjennem ind i Landet og erobrede Staden, der ogsaa hed Camerina. Længere henne sees Gela, saakaldet efter en Flod af samme Navn, og det høie Bjerg Acragas, hvor Agrigentum ligger, en Bye, bekjendt af sin Hesteavl. Omsider naae de Forbjerget Lilybæum paa Øens vestlige Kant og Byen Drepanum ved Foden af Bjerget Eryx, hvor Acestes, en Trojaner, regjerede og tog meget vel imod dem. Her mistede Æneas sin Fader. Herfra seilede han til Italien, men blev af Stormen dreven hen til de africanske Kyster. - Nu endte han sin Fortælling og lagde sig til Hvile. 655 - 718.                   25.10. 2007