INDEX eller OVERSIGT

Indhold af femte Bog.     

Æneas, der forlod Carthago for at reise til Italien, nødes ved en Storm at tage til Sicilien, hvor Kongen, Acestes, atter gjæster ham. Her offrer Æneas til sin Fader Anchises's Skygger, som var død Aaret iforveien. Derpaa anstiller han adskillige Slags Lege til sin Faders Ære, og bestemmer særskilte Belønninger for enhver Seierherre. I Søkampen vandt Cloanthus: i Væddeløbet Euryalus ved Nisus's List; i Nævefegtningen seirede den gamle Entellus over den unge, pralende Dares; i Pileskydningen Eurytion; dog den fornemste Belønning tilkjendtes Acestes, i Betragtning af hans Alder og Værdighed, efterat den Piil, som han udskjød, blev i Farten pludseligen antændt og opbrændt. Endeligen anstillede Ascanius, tilligemed nogle unge Adelsmænd, ridderlige Lege og en Lystfegtning til sin Farfaders Ære. Imidlertid stikke de trojanske Fruentimre, efter Iris's Tilskyndelse og af Kede til den lange Søreise, Ild paa Flaaden: fire bleve opbrændte; de Øvrige reddedes ved en Plaskregn, som Jupiter nedsendte. - Den følgende Nat fremstiller Anchises sig for sin Søn i Søvne, og i Jupiters Navn formaner ham at gjøre, hvad den gamle Nautes havde raadet, at lade Qvinder og Oldinge blive tilbage i Sicilien, men selv reise med de Unge og Raske til Italien og for Alting besøge Sibyllas Grotte; thi under hendes Veiledning skal han nedstige til Elysium, hvor han skal blive underrettet om sine Efterkommeres Skjæbne og Udfaldet af de Krige, han skal føre i Italien. I Følge disse Anchises's Paamindelser anlægger Æneas en Bye, som han kalder Acesta, og lader Gamle og Qvinder nedsætte sig der; selv reiser han med de Øvrige til Italien. - Imidlertid kommer Venus hen til Neptunus og beder ham forunde Æneas en lykkelig Reise. Dette lover Neptunus. Men Overstyrmanden, Palinurus, falder ved Soveguden, Somnus's, Medvirkning omsider i Søvn og styrter ud i Havet. I hans Sted gaaer Æneas selv hen til Roret. 26.10. 07

OVERSIGT