Indhold af sjette Bog.

     Æneas er aldrig saasnart kommen til Cumæ. førend han, efter Helenus's Raad i tredie Bog henvender sig til Sibylla, hvis Grotte er nær ved Apollos og Dianas Tempel. Sibylla forkynder ham de forestaaende Farer, Udfaldet af den Krig, der truer ham, og at Misenus ligger ubegraven paa Strandbredden. Strax brænder Æneas hans Legeme, og jorder hans Levninger ved Foden af et Bjerg, som efter ham blev kaldet Misenus. - Derpaa træffer han ved Hjelp af tvende Duer, som ere hans Moder, Venus, helligede, paa den gyldne Green, som han nødvendigen maae have for at komme ned i Underverdenen. Denne Green bryder han af, offrer til de underjordiske Guder, og med sin Ledsagerinde, Sibylla, stiger igjennem Avernersøen ned i deres Rige. Her møder han først sin forrige Styrmand, Palinurus, der ubegraven vanker om ved Floden, Styx. Palinurus ønsker at sættes over Floden; (98) men det afslaaer Sibylla ham; derimod trøster hun ham med det Haab, at han i sin Tid skal faae en hæderlig Begravelse. - Derpaa sætter Æneas over Floden, Styx, stiller Cerberus tilfreds ved nogle krydrede Kager, og gaaer først igjennem de Steder, hvor de spæde Børn opholde sig, og de, som uskyldigen vare dømte tildøde; dernæst kommer han til dem, som af heftig Kjærlighed havde taget sig selv af Dage. Iblandt disse øiner han Dido; han vil retfærdiggjøre sig for hende; men forbittret flyer hun fra ham. - Nu gaaer Æneas videre frem og finder iblandt dem, der fordum udmærkede sig i Krigen, den saarede og forhuggede Deiphobus, der fortæller ham sin ynkelige Dødsmaade. - Derpaa lader Æneas Tartarus efter sig paa venstre Haand, bliver underveis ved Sibylla underrettet om Forbrydernes Pinsler i Tartarus og kommer til Plutos Palats, hvor han ved Porten fæster den gyldne Green. - Endeligen naaer han de Saliges Boliger, og Digteren, Musæus, fører ham til hans Fader. Anchises taler først med ham om Verdens Skabelse, om den Aand, som gjennemtrænger og opliver Alt, og om Sjælevandringen efter Pythagoræernes Lære; derpaa opregner han Nogle af Albas og Roms Konger, tilligemed Nogle af de fornemste Mænd i Republikens Tid, indtil han kommer til den forgudede Julius Cæsar og (99) Augustus, hvis Berømmelse han opholder sig længe ved. Tilsidst nævner han ogsaa den unge, haabefulde Marcellus, en Søn af Augustus's Søster, Octavia, og beklager meget denne Mands tidlige Død. - Efter at Anchises havde fortalt Sønnen alt Dette, gaaer Æneas igjennem Elfenbeensporten op til Oververdenen, forlader Cumæ, og seiler til Cajeta.      26. 10. 2007