|
Til |
||
Hans Kongelige Majestæt. |
||
Den fjerne Oldtids store Digter Maro |
||
besang hiin gamle Roms den ældste Stifter, |
||
som, skøndt nedtrykt af Skæbnen og forfulgt |
||
af grumme Fiender, hævede sig dog, |
||
og reisde vældig op det nye Troja. |
||
Det var ved Godhed og Retfærdighed |
||
Æneas vandt Tilnavnet af den Fromme, |
||
og det er naaet til senest Efterslægt. |
||
Saa skal og Danmarks siette F r e d e r i k ! |
||
ved Fromhed og Retfærdighed dit Navn |
||
velsignet staae til senest Efterslægt: |
||
og Danmarks aabne og dets skiulte Fiender |
||
skal atter see med bitter Harm dets Flor, |
||
og Velstand og Tilfredshed atter skal |
||
velsigne Fredens fordums Boliger. |
||
Det give Gud! det fremme, gode Konge! |
||
din Flid, din fromhed, din Retskaffenhed. |
||
| allerunderdanigst | ||
| J. H. Schønheyder. |