INDEX eller MISCELLANEOUS
Uddrag afForvandlingeret fortællende Digt i femten Sange af Publius Ovidius Naso.Oversat og oplyst ved S. Meisling,Prof. Dr. i Phil. Rector for Helsingørs lærde Skole Kiøbenhavn, 1831.Trykt paa Universitetsboghandler Fr. Brummers Forlag, hos C. Græbe & Søn. |
||||||
| Niende Sang, LXXXI. Byblis. | ||||||
| 453 | ... Byblis kan være Beviis, at Piger alene bør elske | |||||
| Det, som er ikke formeent. Fortæret af Lyst til sin Broder, | ||||||
| 455 | Elsked hun ham, dog ikke med Skjel, som en Søster sin Broder. | |||||
| Ei udi Førstningen mærker hun selv den vaagnende Lue, | ||||||
| Regner ei heller til Synd, at hun kysser ham svarligen ofte, | ||||||
| Og at hun kaster tillige sin Arm trint Broderens Nakke, | ||||||
| Længe bedragende sig, ved Skinnet af søsterlig Ømhed. | ||||||
| 460 | Sagtelig bryder dog Kjerlighed frem. Skal hun møde sin Broder, | |||||
| Ordner hun Pynten, og griber sig an, for at synes elskværdig; | ||||||
| Staaer der en smukkere Pige ham nær, misunder hun hende. | ||||||
| Ikke dog ganske hun veed, hvad hun vil. Som blot Elskerinde | ||||||
| Har hun ei ønsket endnu; dog flammer hun dybt i sit Indre. | ||||||
| 465 | Alt som "Herre" benævner hun ham; thi "Broder" hun hader. 01 | |||||
| Raaber han: "Byblis!" da frydes hun meer, end siger han: "Søster!" | ||||||
| Ikke dog eier hun Mod, imedens hun vaager, at nære | ||||||
| Sligt fordærveligt Haab; men hviler hun dybt udi Slummer, | ||||||
| Skuer hun ham, hun har kjer; da sover hun tætved sin Broder, | ||||||
| 470 | Skjøndt hendes Kinder endda, uagtet hun sover, maa rødme. | |||||
| Søvnen gaaer bort; hun tier en Stund; gjenkalder sig Synet, | ||||||
| Som hun i Drømmene saae, og siger med vaklende Hjerte: | ||||||
| "Pige! du Arme! hvad tyder det paa, det natlige Billed? | ||||||
| "Aldrig det vorde mig virkeliggjort! Hvi drømmer jeg Saadant? | ||||||
| 475 | "Dog er han virkelig smuk; det maa jo hans Fjende bekjende. | |||||
| "Ja han er smuk; jeg elskede ham — var han ikke min Broder. | ||||||
| "Han var min Kjerlighed værd; men, desværre! jeg er jo — hans Søster. | ||||||
| "Dog, naar jeg fjerner min Tanke fra Sligt, imedens jeg vaager, | ||||||
| "Gjerne min Slummer sig vise paanye under lignende Billed! | ||||||
| 480 | "Glæden jeg nyder, endskjøndt i Copie; og jeg slipper for Vidner. | |||||
| "Ja, ved Cupido, den vingede Dreng og hans deilige Moder! | ||||||
| "Ret en usigelig Glæde jeg nød; hvor jeg følte min Vellyst! | ||||||
| "Hvilken Fornøielse trængte sig dybt i mit inderste Væsen! | ||||||
| "Mindet fornøier mig end, skjøndt Glæden ei varede længe, | ||||||
| 485 | "Natten gik hurtigen bort og endte min Fryd, som begyndte. | |||||
| "Evned jeg kun, at forandre mit Navn, for at vorde din Kone! | ||||||
| "Kunde din Fader ei godt, som en Svigerdatter mig elske? | ||||||
| "Kunde min Fader ei godt, som en Svigersøn dig betragte? | ||||||
| "Alting ønskede jeg, at Guderne gav os tilfælleds, | ||||||
| 490 | "Uden vor Æt. Hvor ønskede jeg, din Slægt var den bedre | |||||
| "Gid at du valgte, du deilige Svend! hvem du ønsker til Moder! | ||||||
| "Men — hvad bringer os Nød — vi har jo Forældre tilsammen; | ||||||
| "Du er min Broder! vi eie da kun, hvad der bringer os Skade. | ||||||
| "Hvad kan da Varselet føre mig til, jeg saae udi Søvne? | ||||||
| 495 | "Hvad betyder min Drøm? Kan Drømme da virke paa Tanken? | |||||
| "Dog — det falder mig ind — selv Guderne ægted jo Søstre. | ||||||
| "Selve Saturnus tog, skjøndt nøie beslægtet, sin Opis; | ||||||
| "Juno er gift med den himmelske Drot; med Ocèanus Thetys. | ||||||
| "Vel! men en Gud kan bestemme sin Ret; jeg læmper forgjeves | ||||||
| 500 | "Menneskets Ret efter Gudernes hist; deres Pagt er forskjellig. | |||||
| "Enten maa slig en fordærvelig Ild af mit Hjerte forjages, | ||||||
| "Eller (formaaer jeg det ei) gid i Døden jeg ligge paa Baaren; | ||||||
| "Naar jeg da ligger som Liig, han kysser mig sikkert i Døden. | ||||||
| "Men at vi Begge forenes derom, er saare nødvendigt; | ||||||
| 505 | "Sæt, det behagede mig; ham tykkes det muligt en Skjendsel. | |||||
| "Æoli Sønner dog eiede Mod, at giftes med Søstre. | ||||||
| "Dog — hvor kjender jeg dem? hvi henter jeg saadant Exempel? | ||||||
| "Hvad er dog det? Du fjerne dig bort, vanhellige Flamme! | ||||||
| "Elsk ei Broderen meer, end det passer sig vel for en Søster. | ||||||
| 510 | "Men om han elskede selv (det var jo dog muligt) sin Søster, | |||||
| Sagtens jeg kunde jo føie ham lidt, naar han elskede heftigt. | ||||||
| "Skal jeg da selv, skjøndt han ikke fik Nei, naar han nærmed sig bønligt, | ||||||
| "Søge ham op? hvor finder du Ord? har du Mod at bekjende? | ||||||
| "Kjerlighed tvinger; jeg kan, eller lukkes af Skam mine Læber, | ||||||
| 515 | "Da skal et hemmeligt Brev den Lue, jeg skjuler, bekjende." | |||||
| Dette besluttes. Det vaklende Sind har bestemt sig til dette. | ||||||
| Halvopreist i sin Seng, hun hviler sit Legem paa Armen, | ||||||
| Sigende: "Valget er gjort; min Lidenskab vil jeg bekjende. | ||||||
| "Dog hvilken Qval! hvilken gruelig Ild har fænget mit Hjerte!" | ||||||
| 520 | Skriver derefter med zitrende Haand, hvad hun længe har tænkt sig. | |||||
| Pennen af Staal hun holder i Haand; i den anden en Tavle; | ||||||
| Prøver og vakler; nu skriver hun ned, nu stryges det Skrevne; | ||||||
| Retter og sletter; forandrer paanye; bifalder og dadler, | ||||||
| Tager og lægger den bort; er den lagt, hun tager den atter. | ||||||
| 525 | Ikke hun veed, hvad hun vil; men det, som hun synes at ville, | |||||
| Ynder hun ei; Forsagthed og Mod man læser i Øiet. | ||||||
| "Søster" — hun nedskrev alt; dog hurtig hun rettede "Søster". | ||||||
| Ordene blive tilsidst, efter talrige Rettelser, disse: | ||||||
| "Hilsen, som ikke jeg faaer, naar ikke den bringes ved din Hjelp, | ||||||
| 530 | "Sender en Elskende dig — hvad hun hedder, jeg blues at sige. | |||||
| "Spørger du mig, hvad jeg vil, da ønsked jeg Sagen at føre, | ||||||
| "Uden at nævne mit Navn. Gid ikke jeg kjendtes som Byblis, | ||||||
| "Førend jeg vidste bestemt, at ogsaa mit Ønske blev opfyldt. | ||||||
| "Vise dig kunde forlængst, at jeg følede Saar i mit Hjerte, | ||||||
| 535 | "Farven og Minen, den blege Figur, mine hyppige Taarer, | |||||
| "Ogsaa de Sukke, der trængte sig frem uden synlig Anledning, | ||||||
| "Idelig Tagen i Favn, samt, hvad du da har muligen mærket, | ||||||
| "Kysse, som Hver kunde see, blev neppe dig givet af Søstren. | ||||||
| "Dog, om endogsaa jeg bar i mit Sind den trykkende Vunde, | ||||||
| 540 | "Skiøndt i min Sjel var en luende Brand, har jeg gjort, hvad jeg mægted, | |||||
| "(Guderne vidne det selv) for at vinde Fornuften tilbage. | ||||||
| "Længe jeg kjemped imod; men ikke jeg mægted at undflye | ||||||
| "Amors kraftige Piil. Hvad du neppe formoder, en Pige | ||||||
| "Mægted at døie, det døiede jeg. Jeg bekjender, jeg tabte, | ||||||
| 545 | "Og med en frygtsom Bøn jeg nødes at søge din Bistand. | |||||
| "Frelse, men ogsaa fordærve du kan den elskende Pige. | ||||||
| "Vælg, hvad du ønsker dig helst. Det er ikke din Fjende, som beder, | ||||||
| "Nei, det er hende, som, knyttet til dig, sig ønsker at knytte | ||||||
| "Ængere fast, med stærkere Baand at binde sig til dig. | ||||||
| 550 | "Hvad der er Ret, er Oldingers Sag, som granske paa Retfærd, | |||||
| "Skillende Dyden fra det, som er Last, paa Lovenes Vægtsskaal; | ||||||
| "Kjerlighed passer for os, om endogsaa den er ubesindig. | ||||||
| "Hvad der gaaer an, end vide vi ej. Vor Alder formener, | ||||||
| "Alting gaaer an; fra Guderne selv vi hente vort Mønster. | ||||||
| 555 | "Ei vil vi tænke paa Agt for vor Rye, paa de straffende Fædre, | |||||
| "Eller endogsaa paa Frygt, naar Grund til at frygte vi fjerne. | ||||||
| "Kan vi ei skjule vor Kjærlighedslyst under Sødskendenavnet? | ||||||
| "Tale med dig udi Smug, det vover jo Ingen at hindre, | ||||||
| "Ja, om endogsaa man fik det at see, tør vi favnes og kysses. | ||||||
| 560 | "Dog er der meget tilrest. Jeg bekjender min Elskov, tilgiv mig! | |||||
| "Flammed jeg ei udi Kierlighedsild, jeg bekjendte det ikke. | ||||||
| "Vogt dig, at ei paa min Grav man sætter dit Navn, som min Morder!" | ||||||
| Sligt (forgjeves!) hun skrev; nu rummede Tavlen ei mere, | ||||||
| Og i den yderste Rand kun kradsed tilsidst sine Linjer. | ||||||
| 565 | Flux Signetet hun sætter derpaa, og besegler sin Brøde; | |||||
| Seglet hun fugter med Graad — hendes Mund har ei Vædske tilovers. | ||||||
| Kaldende En af Slavernes Hob, med blussende Kinder, | ||||||
| Siger hun mildt til den bævende Træl: "Bring dette — men ærligt — | ||||||
| Hen "til min kjere" — det varede Tid, før hun sluttede — "Broder." | ||||||
| 570 | Just som hun rækked sit Brev, af Haanden det gled imod Jorden. | |||||
| Skræmmet hun bliver; dog sender hun det. Da Slaven har fundet | ||||||
| Passelig Tid, han leverer sit Brev, som han listigen skjulte. | ||||||
| Brusende op af en pludselig Harm, Mæanderens Ætling | ||||||
| Slænger det Brev, han erholdt, uagtet han læste kun Hælvten. | ||||||
| 575 | Knap fra den ængstede Træl kan han holde sin Haand, og i Vrede | |||||
| Bryder han ud: | ||||||
| "Du skjendige Bud om en gruelig Elskov! | ||||||
| "Skynd dig herfra! dersom ikke din Straf vilde have til Følge | ||||||
| "Ogsaa min Skam, da var du forlængst afstraffet med Døden." | ||||||
| Trællen gik ængstelig bort, og meldte hvad Caunus med Haardhed | ||||||
| 580 | Havde ham svart. Da du hørte hans Nei, Du blegnede, Byblis! | |||||
| Hjertet bestædtes i Angst, og frøs af en isnende Kulde. | ||||||
| Alt som Besindelsen steg, kom Kjerlighed atter tilsyne, | ||||||
| Og med en Stemme, der mærkedes knap, hun yttrede Saadant: | ||||||
| "Løn som forskyldt, enfoldige Møe! hvi skjuled du ikke, | ||||||
| 585 | "At du var skudt? var det Ret at betroe, overilet i Hastværk, | |||||
| "Saadanne Ord til et Brev, som du hellere skulde fordølge? | ||||||
| "Først jeg burde med Omsvøbsord heel læmpelig prøvet, | ||||||
| "Om han var passelig stemt, for at see, om Vinden var gunstig. | ||||||
| "Først jeg burde forsøgt med en Deel af Seilet, om Luften | ||||||
| 590 | "Varslede godt; da styred jeg trygt. Nu haver jeg udspilt | |||||
| Seilet, desværre! med Vind, som ikke ransagdes forhen. | ||||||
| "Derfor jeg driver paa Skjær; derfore jeg synker i Dybet, | ||||||
| "Dækket af Bølgen, og Snækken ei meer kan bringe mig fremad. | ||||||
| "Varselet altsaa var sandt, som nylig forbød mig at nære | ||||||
| 595 | "Denne min Kjerlighedslyst, da Brevet, jeg bad ham at bringe, | |||||
| "Gled mig af Haand, og viste mig grant, mit Haab skuld synke? | ||||||
| "Var det er Varsel, at ændre min Ild, eller ændre blot Dagen? | ||||||
| "Dagens Forandring det varslede blot. Ja Guderne varsled: | ||||||
| "Gav mig paalideligt Tegn, dersom ikke mit Hu var forstokket. | ||||||
| 600 | "Selv jeg burde jo talt; ei heller betroe mig til Voxet. | |||||
| "Selv, udi egen Person, jeg burde fortalt ham mit Ønske. | ||||||
| "Taaren han havde da seet; beskuet den Elskendes Aasyn; | ||||||
| "Rigeligt kunde jeg talt; da Brevet jo rummer saa lidet. | ||||||
| "Selv om han ønsked det ei, om han Hals jeg kunde mig slynget, | ||||||
| 605 | "Kastet mig ned for hans Fod og tigget ham bønligt om Livet — | |||||
| "Naar han da stødte mig bort, jeg kunde jo stillet mig dødssyg. | ||||||
| "Kort jeg kunde gjort Alt; hvad enkelt ei mægted at røre, | ||||||
| "Havde ham sikkerlig rørt, uagtet hans Trods, i Forening. | ||||||
| "Muligt der ogsaa kan ligge lidt Skyld hos Budet, jeg sendte — | ||||||
| 610 | "Nærmed sig ikke betids — udkaared ei Tiden saa rigtigt — | |||||
| "Valgte betimeligt ei den Stund, da Gemyttet var kjerligt — | ||||||
| "Dette bevirked mit Nei. Han fødtes jo ei af en Tiger; | ||||||
| "Heller ei Staal, ubevægelig Flindt, eller Jern udi Masser | ||||||
| "Bærer han selv i sit Bryst; ei gave Løvinder ham Die. | ||||||
| 615 | "Bøies han maa. Jeg forsøger igjen; hvad jeg nylig begyndte, | |||||
| "Svigter jeg ikke saa let, imedens min Aand er den Samme. | ||||||
| "Først (om det tænkeligt var, at gjøre det Skete til Ugjort) | ||||||
| "Burde jeg ikke begyndt; det Begyndte jeg bør jo fuldende. | ||||||
| "Ogsaa han evner ei selv (for at sætte mit Ønske til side) | ||||||
| 620 | "Altid i Sindet at tænke paa det, som jeg nyligen voved. | |||||
| "Ender jeg ganske dermed, betragter han det, som en Grille, | ||||||
| "Ret som en Fristelse blot, en Snare jeg listigen spændte, | ||||||
| "Ja han vil muligen troe, jeg bukkede under for Vellyst, | ||||||
| "Ei for den mægtige Gud, som brænder og brændte mit Hjerte. | ||||||
| 625 | "Nu er der ei nogen Synd, paa hvilken jeg ikke tør prøve. | |||||
| "Deels har jeg skrevet og deels har jeg bedt. Jeg har plettet min Vilje; | ||||||
| "Selv med det mildeste Ord — uskyldig jeg ikke tør kaldes. | ||||||
| "For mine Ønsker endeel er tilrest — udi Synden kun lidet." | ||||||
| Talende dette (saa vakler et Sind, naar det mangler Beslutning) | ||||||
| 630 | Angrer hun vel, at hun prøved derpaa; men forsøger dog atter; | |||||
| Grændsen hun trodser, og vover sig ud, for igjen at faae Afslag. | ||||||
| Saasom hun holder ei op, han drager fra Synden og Hjemmet, | ||||||
| Og i det fremmede Land han bygger sig atter et Hjemsted. | ||||||
| Svarligen blev hun bekymret i Hu. Da siger man, Byblis | ||||||
| 635 | Misted aldeles af Kummer sit Mod. Hun splitter sin Klædning, | |||||
| Og, i en brusende Harm, hun slog sig bekymret paa Armen. | ||||||
| Nu er hun ligesom vild. Den Lyst, som hun burde fordølge, | ||||||
| Yttrer hun høit. Hun hader sit Huus og de hjemlige Guder | ||||||
| Nu, han er borte; hun iler afsted for at søge sin Broder. | ||||||
| 640 | Ligesom ofte, begeistred' af dig, Semeliske Pode! | |||||
| Thraciens Qvinder udføre paanye trieteriske Festen, | ||||||
| Saaledes haver man seet, og navnligen Bùbasi Piger, | ||||||
| Byblis, som gik under Hylen paa Eng. Da hun iled fra denne, | ||||||
| Kom hun til Lyciens Land, til de tapre Leleger og Carer. | ||||||
| 645 | Alt er hun gaaen Lymira forbi, samt Cragus og Xanthus, 02 | |||||
| Ogsaa Chimæras Fjeld, med Dyret, hvis Midte var Ildblus, | ||||||
| Halen i Form af en Snog, dets Hoved og Bryst som en Løves. | ||||||
| Skovene holde nu op, da, træt af at søge, du synker; | ||||||
| Lokkerne vælte sig ned, imedens du ligger, mod Jorden, | ||||||
| 650 | Byblis! men selv er du taus, og trykker din Mund udi Løvet. | |||||
| Tidt med den yndige Arm Lelegiske Nympherne prøved, | ||||||
| Pigen at løfte fra Jord. At tvinge saa voldsomt en Længsel, | ||||||
| Venligt de raade; men Sjelen er døv mod den milde Fortrøstning. | ||||||
| Stum hun ligger paa Jord, og skraber med Neglene Urter, | ||||||
| 655 | Medens med rigelig Graad hun væder de spirende Græsstraae. | |||||
| Bringe da Nympherne did, hvor hun laae (som fortælles) en Kilde | ||||||
| Med uforgjengeligt Væld; hvad havde de andet at give? | ||||||
| Ligesom Harpix trænger sig frem af de saugede Fyrre, 03 | ||||||
| Ligesom Jordbeeg, skjøndt det er seigt, fremtrænger af Jorden, 04 | ||||||
| 660 | Eller som Kilden, naar Vaaren paanye og den liflige Vestvind | |||||
| Nærme sig, ruller igjen, skjøndt nyligen lænket af Kulden, | ||||||
| Snarligen blev hun et Væld. End flyder den hisset i Dalen, | ||||||
| Liig Eierinden benævnt, og bølger sig frem ved en Steeneeg. | ||||||
|
Anmærkninger: Simon Meisling bringer et lærd og omfattende noteapparat ("anmærkninger") til sin oversættelse. Det bringes ikke her, bl. a. fordi det er teknisk vanskeligt at gengive de græske bogstaver, som er anvendt i mange citater og kildehenvisninger. Derfor bringes her kun et par elementære ordforklaringer. - (Otto Steen Dues oversættelse fra 2002 (Forlaget Centrum) bringer i øvrigt udførlige begrebs- og ordforklaringer på et nutidigt sprog; men hans oversættelse har naturligvis ikke Meislings oversættelses "bedagede charme). |
|
01 Om Herre, v. 465, skriver Simon Meisling i sine Anmærkninger: "... Hvad "Herre" angaaer som ikke ganske er i den nyere Tids Smag, da erindre man sig, at det egentlig er en Titel, som Slaven gav den strænge Herre; men at det paa Augusti Tid var blevet et Kjerlighedsudtryk, saa at det var meget gjængse mellem Elskende." 02 Lymira etc.: geografiske navne på landstrækninger, bjerge og vandløb. 03 saugede Fyrre: savede fyrretræer. 04 Jordbeeg: asfalt, bitumen. |
TOP eller DESCRIZIONE della VILLA di TIFFORT
Afskrevet 13. 08 2009 i Kobberø, Thy