Gr. Underviisningen i de latinske Skoler er alt for løselig behandlet, og de Unge derfra saavelsom fra den private Information i de senere Tider komne til Universitetet mindre grundede i Religionen, Hovedsprogene og Fædrenesproget, end efter de føiede Anstalter kunde ventes. Forat standse dette Onde og fremme Videnskaberne, saa at en Stamme til lærde og duelige Mænd i Landet ikke skal savnes, er alt hvad i D. og N. Lovs 2. B. 18. C. og Frr. 7 Apr. 1694, 23. Nov. 1697, 17 Apr. 1739, 21 Maj. 1742 og 23. Jul. 1756 er foreskrevet om de latinske Skoler og sammes Lærere og Discipler, taget i nøie Overveielse, og da et og andet deri behøver Forbedring, skal isteden for samme, som herved aldeles ophæves, følgende Anordning i Danmark og Norge iagttages:

     1.) Kongen vil selv fremdeles kalde Rectores og, efter vedkommende Biskops Forslag, Conrectores i alle latinske Skoler i begge Rigerne, efterat have ladet indhente saavel Universitetets, som Stiftets Biskops, Erklæringer om de Ansøgendes Lærdom, Duelighed og ustraffelige Levnet; Og skal derefter Rectores og Conrectores, ligesom Præster og Capellaner, ved deres Kaldsbreves Antagelse aflægge til Kongen deres Troskabs Eed, og siden for Biskoppen den i Ritualet befalede Eed.

     2) Til Rectores og Conrectores i Skolerne maae ingen Kongen foreslaaes, eller af Universitetet eller Biskopperne recommanderes, uden de allerbeqvemmeste Personer, der kan være at finde, og det uden noget andet Øiemærke, end Skolernes sande Opkomst og Ungdommens Forfremmelse; i hvilken Henseende nøie skal iagttages, at til deslige Embeder med al Flid udsøges de, der ere bekiendte af et skikkeligt Levnet, en grundig Lærdom, samt en exemplarisk Gudsfrygt og Samvittighed, saa og have det Pund, at de med Frugt og Nytte kan undervise de Unge; Og skal Biskopperne nøie agte paa samtlige Skole-Læreres Forhold, om de i Religionen vise sig enten koldsindige eller til dristige og imod Guds aabenbarede Ord og vor Kirkes Symbola stridige Meninger hengivne.

     3.) Som den, der skal blive en duelig Lærer i Skolen, nødvendig bør have god Kundskab ikke alene i Philosophie og Theologie, men tillige særdeles i Philologie, og desaarsag enhver, som vil være Skole-Lærer, skal, foruden den hidtil anordnede Examen Philosophicum og Theologicum, tillige herefter underkaste sig Examen Philologicum, og dertil vise sig, at have saadan Kundskab og Færdighed i Sprogene og Videnskaberne, som i Fr. af Dags Dato, ang. Academiske Examina, er befalet; Saa maae ingen herefter beskikkes til at være enten Rector eller Conrector ved nogen Skole, ei heller nogen Ansøgning derom Kongen forestilles, med mindre Supplicanten gotgiør, at han er Magister eller Licentiatus Philologiæ; Ligeledes maae heller ingen til Hører eller Collega i nogen Skole antages, uden han er Candidatus Philologiæ.

     4.) Ingen Lærer i nogen Skole, være sig enten Rector eller Conrector, maa have andet end sit Skole-Embede at tage vare, efterdi samme, naar han det troligen opvarter, kan skaffe ham nok at bestille; Men hvor visse Præstekalds Indkomster, enten ved Fundationer eller Kgl. Benaadninger og Mageskifter, ere perpetuerede til Skole-Embedet, forbliver det med dem, efter den derom allerede giorte eller herefter giørende Anordning.

     5. Hørerne i Skolerne eller Collegæ beskikkes saaledes, at Rector dertil foreslaaer Biskoppen 3 eller flere Subjecta, som have de i 3 § udfordrende Egenskaber og ellers gode Testimonia om deres Lærdom og skikkelige Levnet, af hvilke Biskoppen, efter saadan Prøve, som kan haves, udvælger den, som han for den beste og tienligste eragter, og, naar samme saaledes af Biskoppen er antaget, indsættes han af Rector i Skolen ved en latinsk Tale.     

     6.) Da Skolerne paa den ene Side ei kan være tient med alt for ofte at skifte Lærere, men disse derimod paa den anden Side ved Alderens Tiltagelse maae befrygtes at tabe den Lyst, Munterhed og Fyrighed, som til et saadant Embede udfordres, saa tillades herefter, at Rectores og Conrectores, naar de en Tid lang have tient i slige Embeder, og saavel deres Aar som Sinds Kræfter behøve Afløsning og Lettelse, maae, ligesom det befindes fornødent, søge anden Bestilling og forfremmes til Professorater, Geistlige eller Verdslige Embeder, hvortil de efter Øvrighedens Vidnesbyrd ere duelige; Men med Hørerne derimod, som ikke ere saa vel aflagte, skal herefter forholdes saaledes, at de, naar de troligen og vel have opført sig i saadan Tieneste, og ikke ved forefaldende Vacancer kan ascendere til Conrectorater eller Rectorater, hvortil Kongen dog, naar de lægge Vind paa at fortiene det, vil have dem i Erindring, da maae søge om videre Forfremmelse paa anden Maade, og skal efter nogle Aars Forløb, og i Hensigt til enhvers Duelighed og i Skolen udviste Flid og Nidkierhed, befordres enten til Geistligt Embede, naar Biskoppen beviser deres Beqvemhed dertil, eller og Verdsligt, om de dertil bevise sig at være skikkede; hvilket Kongen hermed paalægger ikke alene det Danske Cancellie og de andre Collegier ved forefaldende Vacancer at see efterlevet, men endog Biskopperne at giøre Erindring derom.

     7.) Enhver Skoles Rector, som forsvarlig forestaaer sit Embede, skal have og beholde deri en fuldkommen Myndighed, saasom han er den, til hvilken Ungdommen betroes, og som fornemmelig skal staae til Ansvar for de Unges Skikkelighed og Underviisning; Til hvilken Ende Hørerne skal være pligtige at bevise Rectori, som deres næste Øvrighed, den tilbørlige Lydighed i alt, hvad han af dem enten i Henseende til den af Kongen foreskrevne Underviisnings Maade eller Disciplinens Øvelse fordrer, og ligeledes Conrectores, som bør være Rectori subordinerede, være forpligtede til at bevise Rectori al Ærbødighed, og intet, deres Embede angaaende, foretage sig, uden at give ham det tilkiende; Men derhos skal samtlige Skole-Lærere overlægge fortrolig med hinanden alt, hvad som sigter til Skolens fælles Nytte, og i øvrigt staae de selv for deres Opførsel og Underviisning til Ansvar, samt bør være pligtige til, hvad de befinde at kunne være Ungdommen eller Skolen til Skade, først for Rectori, og om det skulle videre fornødiges, for Biskoppen, efterdi alt Skole-Embedet vedkommende overlægges først med ham, til paafølgende Undersøgning og Forbedring at andrage og indstille.

     8.) Hverken Conrector eller Hørerne maa understaae sig, at sætte sig op imod Skolens Rector, eller dadle noget i hans Forhold, men hvis de have sig over noget at besvære, som kunde være imod hvad af Kongen anordnet er, da skal de det angive for Biskoppen, som den, under hvilken alene Skole-Lærerne i Embeds Sager skal staae, og som derpaa efter Befindende haver at skiønne og raade Bod; Befindes nogen Collega at være stridig eller opsætsig imod sin Rector, lastefuld, eller uflittig, maae Biskoppen, efter Rectors Angivelse, naar samme er befunden rigtig, afsætte ham uden nogen formelig Proces, og saafremt nogen Collega ellers nægter Rectori den tilbørlige Lydighed, straffes han 1ste Gang med 1 Rdlrs Mulct til det af Kongen anordnede Skole-Bibliothek, som herefter omtales, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang bør Biskoppen, efter Sagens Undersøgelse, dog uden formelig Proces, enten forvise saadan en Hører reent af Skolen, eller, efter en til Rector giort Afbedelse og større Penge-Mulct til forskrevne Brug, fremdeles forsøge og beholde ham i Embedet, saafremt han dertil er ret tienlig; Skulde ellers en Hører forvises Skolen, forholdes der med en andens Beskikkelse, som før er meldt.

     9.) Det skal være Skole-Lærerne i Almindelighed aldeles og alvorligen forbudet, hvormed og Biskopperne skal have nøie Indseende, at tage nogen Slags Skienk, Gave eller Offer af Disciplerne, især dem, som nyde Skolens publiqve Penge til deres Underholdning, under deres Embeders og Tienesters Forbrydelse, være sig under hvad Navn det være kan, enten som Nyt-Aars Gave, St. Thomas Offer, Navne-Dag, Fødsels-Dag, eller hvad Slags andet Paafund hidtil i nogle Skoler kan være brugt, til at tilvende sig igien af Disciplerne de Penge, som de for deres Fattigdom og Nødtørft behøve, undtagen en ringe Ting til Introduction, hvad enhver af egen god Villie kan formaae at give, saa og for Testimoniis, naar de til Academiet dimitteres, som sædvanligt været haver, dog af de ganske Fattige slet intet; Men af hvis Forældre derimod, som selv paa egen Bekostning holde deres Børn i Skole, skal det være uformeent at imodtage, om de af egen god Villie ville give noget til Nyt-Aar til deres Børns Lærere.

     10.) Ingen Skole-Lærer maae reise fra sit Embede, hvad Tilladelse han end har, med mindre han i sin Fraværelse seer Embedet forsvarligen forsynet; Reiser nogen Rector lang Veis fra Skolen uden Superintendentens Tilladelse, da bøde han 1ste Gang 5, 2den Gang 10, 3die Gang 20 Rdlr til Skolens Bibliothek, og 4de Gang sættes fra sit Embede; Naar ham og tillades at reise, bør det være skriftligt, og meldes, hvorlænge han maae være fra Skolen; Bliver han længer borte, og eii formedelst lovligt Forfald er hindret fra at komme tilbage, bøde han hver Dag 1 Rdlr; Reiser og nogen Conrector eller Collega kort Vei, hvorved forstaaes 2 Dages Fraværelse, fra Skolen, uden Rectors Forlov, eller lang Veis bort uden Superintendentens Villie, eller og bliver borte længere, end ham tilladt er, bøde derfor halvt imod Rector, og sættes fra sit Embede, om han deri 4de Gang forseer sig; Rector og Conrector skal, naar nogen af dem er fraværende, forrette hinandens Tieneste, og maae aldrig nogen Fremmed tages ind til at informere paa kort Tiid i Mester-Lectien; Ligeledes skal Hørerne, naar de faae Tilladelse at reise, forsyne deres Classe ved en anden af Skolens Hørere med Rectors Samtykke, og tillades det alene i nederste Classe en Fremmed paa en kort Tid at læse, paa det at der ei skal skee Confusion i Skolens Methode.

     11.) Skolens Lærere skal, naar de ere i Embeds-Forretninger i Kirken eller Skolen, gaae i sorte Klæder uden Kaarde, med en liden Krave og Kappe. Disciplerne skal, naar de om hellige Dage gaae i Kirke, ligeledes bære sorte Klæder; Men ellers tillades baade Lærere og Disciple at bære anden efter deres Stand anstændig og sømmelig Dragt.

     12.) Hørerne maae ei bebyrdes med at prædike for Præsterne, uden for saavidt de paa visse Steder, formedelst nogen særdeles indført Skik eller Stiftelses Anordning, dertil ere forbundne; Meget mindre maae de have nogen anden Slags Bestilling eller Tieneste at tage vare, end den alene, som de i Skolerne ere antagne til, eller der er lagt til deres Indkomster, paa det Ungdommen ikke enten inden eller uden Skolen skal forsømmes, eller savne deres Tilsyn.

     13.) Til vedbørlig Agt og Ære for Skole-Embederne og dem, som samme forestaae, skal Rector Scholæ i Kiøbenhavn have Gang og Sæde næst efter Sognepræsterne sammesteds, og Rectores ved de andre Skoler ligeledes have Gang og Sæde næst efter det Steds Sognepræster, og Conrectores med Comministris paa hvert Sted, eftersom de ere gamle i Embedet til; hvilken Anordning for dem i alle Embedssager skal gielde, hvad heller de have anden Rang eller ikke; Men derhos skal de, som gode og gudfrygtige Lærere, beflitte sig paa Ydmyghed og Ærbødighed imod enhver, og, saavel med deres Levnet som Underviisning, deres underhavende Ungdom til samme Christelige Dyder anføre.

     14.) Men som alle Skoler bør være den Hellig Aands Værksteder, saa bør og alle Lærerne i Skolerne med al Flid ei alene veilede Disciplerne til grundig at fatte og forstaa den Christelige Religions høivigtige Sandheder, i Særdeleshed den Lærdom om Jesu Christo og den ved ham for det ganske menneskelige Kiøn skeete Forsoning, om Omvendelse og Troen, med videre, som den Hellige Skrift og de derpaa grundede og af Kongen eller hans Forfædre anordnede Bøger derom lære; men de skal og nøie agte paa Disciplernes ganske Opførsel, hvorledes de forholde sig efter disse Sandheder og anvende dem til deres Forbedring. Næst Troens Lærdomme, skal de og flittig undervise dem om Pligterne, og deriblandt betimeligen indprænte dem den Kierlighed og Opofrelse de skylde deres Konge og Fædreneland. I Henseende til den Christelige Sæde-Lære, skal de og med al Flid og Varsomhed foreholde de Unge, at al naturlig Viisdom og Dyd, hvor stor den og er, intet duer for Gud, om den ikke helliges af Naaden, som den rette Kilde til alle Christelige Dyder og Gud tækkelige Handlinger.

     15.) Lærerne maae ei med Hug og Slag tvinge deres Disciple til at lære; For Ugudelighed især Løgn, Banden og Skiemten med Guds Ord, eller modvillig Ulydighed, bør de Unge nødvendig straffes, og naar slig Revselse ei kan forbedre dem, udvises de af Skolerne, saaledes som herefter nærmere forklares; Men Lærerne have nøie at iagttage, at de ei haardelig revse dem, der gierne vilde, endskiønt de ei altid kunde, lære saa hastig, som andre; og skulde nogen befindes utilbørligen at straffe sine Disciple og ikke deri at holde Maade, skal han, naar ingen Advarsel heri kan frugte, aldeles forvises Skolen.

     16.) Eftersom der ligger særdeles Magt paa, hvorledes de Unge, imedens de ere smaa, opdrages, saa anbefales Lærerne herved alvorligen, at have en besynderlig og nøie Opsyn med Børnene og holde dem til gode Sæder, Reenlighed, Tugtighed, Høviskhed, og Velanstændighed i Klæder og hele udvortes Opførsel, foregaa dem deri, saavelsom i alt andet, med et got Exempel, og vogte sig for al Grovhed i Ord og Fagter; Skulde ellers nogen Lærer, i hvo han er, imod Forhaabning, med Banden, Sværgen eller anden Ugudelighed forarge dem, bør han af Rector eller Biskoppen i Eenrum formanes, og, efter Forseelsens Beskaffenhed, mulcteres til Skolens Bibliothek; men dersom han tiere falder i samme Last, da, efter Sagens foregaaende Undersøgning og befunden Sandhed af Biskoppen, forvises Skolen; og maae ingen Rector, Conrector eller Collega tie med nogen Lærer, som sig i saa Maade forseer, men strax give Biskoppen eller Rector det tilkiende, under saadan Straf, som Biskoppen ham kunde tilfinde, om der ham overbevises, at have fortiet slige ham vitterlige Ugudeligheder.

     17.) Samtlige Skolens Lærere skal boe i Skolen, hvor dertil er indrettet, og ikke andre Steder, og skal saavel Skole-Huset, som Lærernes Boliger, hvor slige ere, paa hvert Sted stedse holdes i god og forsvarlig Hævd; Hvad Bygning og Reparation derpaa bør skee til Fornødenhed, skal Magistraten, efter Rectors skriftlige Reqvisition, ved Kirke-Værgerne lade besørge, efterat Forslag derover er giort, og samme af Stiftamtmanden og Biskoppen er approberet; og skal Superintendenterne og vedkommende Provster dermed fornemmelig have god Opsyn, at med saadanne Huses ligesaavel som med Kirkernes Vedligeholdelse skeer, hvad Ret er.

     18.) Hvor der er Leilighed i eller nær ved Skolerne, at Disciplerne sammesteds kan logere, der skal de fattige og fremmede Discipler, som ei have Forældre i Byen, hvor Skolen er, indlægges, helst naar de der kan nyde frie Værelser; og bør Lærerne have flittig Opsyn med dem og nøie efterforske, hvorledes de saavel der, som andensteds i Byen, opføre sig, og hvad Levnet de i deres Logementer føre.

     19.) Saasom alle uden Forskiel baade fra Skolerne og de private Informationer skal, førend de maae dimitteres til Universitetet og der indskrives som Studentere, have læst de Bøger og være bragte til det Maal, som nu foreskrives, og derfor vide at giøre god Rede; Men [da] der i nogle Skoler er et større og i andre et mindre Antal baade af Lectier og Lærere; saa skal Rectores foreslaae Biskoppen og indhente hans Approbation, hvorledes Metæ, efter de forskillige Lectier, paa hvert Sted kunde inddeles, saaledes at den samme Profect, saavel i de mindre som større Skoler, uforbigiængelig erholdes, inden de Unge faae Forlov at komme til Universitetet; Imidlertid paa det alle Vedkommende kan have vedbørlig Kundskab om Metis Scholasticis, og hvad det er, som nu baade ved public og privat Information bør af Ungdommen læses og tracteres, inden de maae blive Studentere, bliver samme her anført.

     A.) I Kundskab om Religionen: Et kort Udtog af den naturlige og aabenbarede Theologie, Catechismus minor Lutheri. Guldbergs naturlige og aabenbarede Theologie.

     B.) I det Latinske Sprog: Aurora og Donat. Anchersens Grammatica og Prosodien. Eutropii Breviarium historiæ rom. Phædri Fabulæ. Justinus. De 3 Terentii Comoedier, Andria, Heautontimorumenos og Phormio, Ovidii Epist ex Ponto. Cicero de Officiis. Cicero de claris Oratoribus. Corn. Nepos. Virgilii Æneidos 1ste, 2den og 6te Bog. Horatii Carminum II Lib. dog at den 5, 13, 19. 23, 25, 33, og 36 Ode i 1ste Bog; Den 4, 5, 8, 9, 11 og 12 i 2den Bog; Den 7, 9, 10, 11, 12, 15, 20 og 26 i 3die Bog forbigaaes og læses ikke. Ejusdem Epistolæ et Ars poetica. Qvinctiliani Institut. oratoriæ 3 sidste Bøger. Hertil kan endnu lægges for de opvakte Hoveder: Livius, Curtius og Ovidii Metamorphoses.

     C.) I det Grædske: Golii Grammatica. Novum Testamentum. Epictet. Den 2den Bog af Herodoto. Den 1ste Bog af Homeri Ilias. Og for de opvakte Hoveder: Plutarchus de Puerorum Institutione. Isocrates.

     D.) I det Ebraiske: Grammatica. Genesis. Hvorved dog er at mærke, at, ifald nogen, som ikke har Lyst til det Ebraiske Sprog, lader ved sine Forældre eller Foresatte erklære, at han ingensinde i Tiden tragter efter enten noget Geistligt eller Skole-Embede, maae han befries for Ebraisk, imod at læse i den Sted en Decas i Livius; men dog maae ingen ved Academiet antages til Theologisk Attestats, uden han beviser, at han til Deposits har angivet Ebraisk.      

     E.) I Videnskaberne: Et Compendium over Geographien. Et Compendium af den Almindelige Historie. Et Compendium af den Danske Historie. Sphærica. Prænotiones Philosophica. Og endelig for at blive det Danske som Fædrenelandets Sprog mægtig, tale og skrive samme rigtig: Guldbergs Verdens Historie. En Samling af berømmelige og gode Danskes, Norskes og Holsteneres Handlinger, hvilken skal besørges udgiven. Gellerts oversatte Fabler og Breve, indtil noget originalt i vort eget Sprog deraf kan udkomme. De smukke Videnskabers Selskabs Skrifter.

     20.) Ligesom de her befalede Metæ bør i Skolerne kunne igiennemgaaes og læres i 7 a 8 Aar, og ingen, være sig fra public Skole eller privat Information, maae fra dette Aars Udgang af blive Student, førend han har fyldt, eller paa et Par Maaneder nær fylder sine 17 Aar, men vel derover, om Forældrene saa vil, saa skal det, for saavidt Skole-Tiden og dens Inddeling angaaer, i private Informationer staae til Forældrene at lade deres Børn begynde at studere, naar de vil, men i publiqve Skoler maae ingen antages, førend de have fyldt deres 9de Aar; og maae der nøie sees paa, at de, førend de antages i Skolen, færdigen kan enten den befalede Forklaring, eller det forommeldte Udtog af den naturlige og aabenbarede Theologie, og desuden skrive skikkelig, samt kan af Arithmetiqven de 4 Species og Regulam detri; Saa maae de og kunne læse vel i en historisk Bog, og skrive Dansk efter dictata; Men Aurora og Donat behøve de ikke just at kunne.

     21.) De lære da i det første Skole-Aar: Paradigmata og de fornødne Vocabula af Aurora og Donat, de grammaticalske Regler, og de vigtigste at de syntactiske, det theologiske Compendium forklares dem, de giøre smaa Exempler, skrive Dansk efter dictata, som Læreren eftersee, for betimelig at vænne dem til en rigtig Ortographie, hvortil den forommeldte Samling skal tiene til Regel, og øves ellers i at regne og skrive; i hvilken sidste Henseende der i alle Skoler skal være en Skrive-Mester, hvortil kan antages enten en af Hørerne, der skriver en god Haand, eller en anden, som kan findes for billig Priis og saavidt Skolen kan taale, for at lære de Unge fra Begyndelsen af at skrive zirlig saavel Dansk som Latin. I det andet Aar fare de fort med Grammaticæ Repetition, fuldende Syntaxin, lære det hele Vocabularium i den befalede Grammatica , giøre dagligen Exempler paa alle de syntactiske Regler, bringe det theologiske Compendium til Ende, og det første Cursum Geographiæ novæ et antiqvæ, ligesom og af Historien, samt begynde og fuldende Eutropium, saa øves de og i det Danske Sprog, og især at lære af en af de forommeldte Danske Bøger den Danske Grammatica og Syntaxis, Faldet i Sproget og de brugelige Inversioner, og i øvrigt fare fort i at regne og skrive.

     Tredie Aar repeteres Grammatica, Syntaxis og Vocabularium, giøres daglig vexelviis historisk Stiil af 5 a 6 Linier og ligesaa smaa moralske, Phædrus og 10 Bøger af Justinus fuldendes, Grammatica græca foretages og Paradigmata læres fuldkommen med de grammaticalske Regler og de vigtigste syntactiske, Geographien i sit andet Cursu foretages og fuldendes, hvad Europa angaaer, tillige med 4 Perioder af Historien, det theologiske Compendium igientages, og det halve af Cathechesis minor læres, Arithmetiqven og de Danske Øvelser fortsættes ved at læse i Gellerts oversatte Fabler og Breve, samt Guldbergs Verdenshistorie.

     Fierde Aar repeteres Grammatica latina fremdeles, der giøres daglig Stiil af 7 a 8 Linier, Justinus fuldendes tilligemed de forommeldte 2 a 3 Terentii Comoedier, Prosodien læres i et kort Udtog, og begyndes paa Epistolæ Ovidii ex Ponto, med det theologiske Compendii Igientagelse forbindes Catechesis minor, som fuldendes, ligeledes fuldendes Geographien, Disciplen giør Rede for Historien til Carl den Store; Man bringer Grammatica græca til Ende og Analysin af Johannis Evangelium, samt bliver ved med Arithmetiqven og de Danske Øvelser især med at give Ungdommen Danske Stykker fulde af sædvanlige orthographiske Feil og den platte Stiil, som den maae rette og give bedre Fald og Liv.

     Femte Aar: Stile endnu korte giøres dagligen, Ciceroni officia begyndes og bringes saavidt, som mueligt, Epistolæ Ovidii ex Ponto samt Horatii Epistolæ fuldendes; Ungdommen øves i at redigere latinske Vers, Libri historici novi Testamenti og Epictet fuldendes, Grammatica Ebræa læres tillige med Theologia naturalis, Geographien igientages og i Historien bringes det til Reformationen, de Danske Øvelser blive ved i at læse de smukke Videnskabers Selskabs Skrifter, skrive Breve og oversætte fra Latin paa Dansk, Arithmetiqven igientages, Doctrina Sphærica læres.

     Siette Aar: Stiil giøres 3 Gange om Ugen, Vers-Øvelser fortsættes og udvides, Cicero de Officiis et claris Oratoribus fuldendes, Virgilii 1, 2 og 6 Æneidos, Horatii Oder, saa mange som efter 19 § skal læses, samt Cornelius Nepos bringes til Ende, de andre Autores igientages, Libri Dogmatici novi Testamenti udlæses, nogle Capitler af Genesis analyseres, den aabenbarede Theologie begyndes, Geographia og Doctrina Sphærica igientages, Historien endes, den samme Læsning og Arbeide i det Danske Sprog vedvarer, som forrige Aar.

     Syvende Aar giøres 2 Gange om Ugen Stiil og Vers dertil undertiden, Qvinctiliani 3 sidste Bøger læres, saa og Horatii Ars Poetica, de andre Autores igientages, Homeri 1 Bog af Iliaden med Herodoti 2den Bog bringes til Ende, og de øvrige Græca igientages, Genesis fuldendes, saavelsom den naturlige og aabenbarede Theologie. Geographia, Historia, Sphærica, igientages, Historia patriæ læres, i det Danske læses nogle af vore bedste Prædikener, og hvem der har Lyst, gives Materie til Danske Vers, samt øves i at skrive selv et Par Prædikener; dog maae ingen Discipel, som endnu ikke er dimitteret til Universitetet og indskrevet i Studenternes Tal, tillades at prædike i nogen Kirke.

     22.) Omendskiønt det neppe formodes, at det 8de Aar i Almindelighed, naar baade Lærere og Disciple, hver paa sin Side, giøre hvad de bør, skulde behøves, kan dog samme, naar paa det deles, hvad i de sidste 4re Aar er befalet at giøres, ypperlig anvendes.

      23.) Til de munterste og beste Hoveder kan i frie Timerne endnu bruges, af de Latinske: Ovidii Metamorphoses, Ciceronis Epistolæ et Orationes, Livius og Curtius, og af de Grædske Isocrates og Plutarchus de Institutione puerorum, Xenophontis Skrifter og den 1ste Bog af Herodotus, dog blive de ikke heri ved Universitetet examinerede, forinden de have giort fuldkomen Rede for de foran foreskrevne Metis.

     24.) Hver Løverdag bør repeteres, hvad hele Ugen er igiennemgaaet; og som det paaligger Lærene, at giøre alting det letteste og fatteligste, mueligt er, for Disciplerne, saa anbefales dem, i Hensende til Læremaaden i Særdeleshed, dette som en Grund-Regel, at af Theologie, Geographie og Doctrina Sphærica maae Disciplerne slet intet lære, uden hvad Dagen forhen er forklaret dem, og, naar det nu er lært, maae der nøie prøves, om de ogsaa have fattet Forklaringen, og kan giøre Rede for de Tings Forstand, som de lære.

      25.) Lærerne skal i deres Forklaringer beflitte sig paa, at oplyse Tingene nøie og rigtigen, men ved Slutningen af dem fatte, hvad sagt er, kort, og igientage dette et Par Gange; Vidtløftighed maae skyes, og Børnene vænnes til at forklare sig tydeligen, bestemt og net.

     26.) Da der i Theologie, Geographie og Historie skal blive et mindre og større Udtog i Landets eget Sprog, saa skal Lærerne beflitte sig paa, at Øiemedet med begge kan opnaaes; med det første, at Ungdommen kan fatte Videnskabens almindelige Begreber, og indsee letteligen Sammenhængen; med det andet, at dens Indsigt kan blive udvidet, tydelig, omstændelig og nøiagtig.

     27.) I Theologien maae det være en Hoved-Sag for Lærerne, at bringe Ungdommen til at fatte hver Sandhed rigtigen, at indsee dens Grund, at føle Beviset af Skriften, at kiende Sandhedernes naturlige og deilige Sammenhæng, og ved alt dette at elske den, blive den tro, føle den, og glæde sig ved at tro og følge den.

     28.) I Geographien skal Lærerne agte paa: a.) At Ungdommen maae færdigen paa Karterne kunne vise Landenes Grændser, og hverledes Lande, Provincer, Stæder og Byer ligge for hinanden, i Henseende til Plagas mundi; Ikke af Bogen, men af Øvelse paa Karterne, maae de lære dette. b.) Karterne maae under Geographiens Forklaring altid være ved Haanden og for Øinene, og enhver Ting derpaa vises, paa det Ungdommen kan have og beholde et rigtigt og levende Billede deraf. c.) Saasnart den og har lært Doctrina Sphærica, bør endnu eengang Geographia generalis paa Globo terrestri forklares og Sphærica derpaa anvendes, d.) Den nye Geographie læres først, og siden den gamle. e.) Paa Tavler skal i Skolerne heftes og under Læse-Timerne hænge ved hver Lectie de almindelige Karter til den gamle og nye Geographie.

29.) Ved Historien anbefales følgende: a.) At den læres periodisk, det er synchronistisk, og de Unge anføres til at agte nøie paa Synchronismum. b.) Naar Historien er lært til Christi Fødsel, da anvises Ungdommen til at agte nøie paa de samme Landes Skiebne, igiennem de adskillige Perioder, for ogsaa at indsee Historiam particularem i sin Sammenhæng; det samme skeer, naar den er kommen til Carl den Store; og videre til Reformationen; og endelig til vore Dage. c.) Chronologien i de vigtigste Tildragelser maae med Nøiagtighed fordres. d.) Aarsagerne til Rigernes Flor og Fald, Vindskibelighedens Tilstand, Religionens og Videnskabernes Skiebne, Virkningen af Dyder og Laster maae forklares og indskierpes. e.) Karterne maae under Historiens Forklaring være for Øinene, ligesaa og naar den overhøres, da de Unge maae vise de forekommende Stæder og Folk. f.) Alt det samme iagttages hvad Fædrenelandets Historie angaaer. g.) Naar Ungdommen har lært en vis Deel af Historien, og skal giøre Rede derfor, bruges de historiske Tabeller, hvortil den henfører sin Kundskab, og, havende dem for Øinene, anfører, hvad den af Historien kiender.

     30.) Lærerne bør nogle Gange imellem i stierneklare Aftener lade Ungdommen applicere Doctrinam Sphæricam.

     31.) Hvad disse Videnskabers Læsning videre angaaer, saa, naar Ungdommen har hørt dem forklare, og har fattet deraf den sande Forstand, bør den i Theologien holdes til færdigen at lære uden ad Ord for Ord alle Definitioner og Beviser; men i de andre Videnskaber behøver den ikke at binde sig til Ordene, da det er nok, at den med egne Ord nøie følger de Begreber og den Orden, som findes i Lærebøgerne; Ingen Skiødesløshed eller Forvirrelse maae taales; Ungdommens svage Indsigter kan i Theologien ikke forsyne dem med rigtige Udtryk, og i de andre Videnskaber ei heller med anden eller bedre Orden, end den, Bogen viser; Den af gode compendier endog for Fremtiden forvwentede vigtige Nytte beroer alene derpaa, at Ungdommen har diem i en fuld og levende Erindring.

    32.) De ogsaa til Skolernes Brug bestemte Prænotiones philosophicæ maa 2 Toimer hver Uge af Lærerne i de 2 sidste Aar forklares og prøves, om Ungdommen har fattet alt, hvilket i de offentlige Examina i Skolen altid maae n'ie agtes paa, om det er skeet, men de skal ikke læres uden ad, ei heller ved den Academiske Examen fordres.

     33.) I Henseende til de 3 lærde Sprog, da bør Disciplerne lære alle vigtige grammaticalske og syntactiske Regler med paradigmata uden ad, ofte igientage og nøje aåålicere dem, da det altid staaer fast, at uden dette blive de ikke faste, og hindres siden i deres Løb.

     34.) Ang. det latinske Sprog maae følgende agtes: a.) Paa de syntactiske Regler maae Børnene ikke uden ad lære uden et Exempel paa hver. b.) Af Gloser maae de ikke bebyrdes med flere, end dem, som findes i Vocabulario ved deres Grammatica. c.) De smaa Exempler og Stile, som de i de første 4re Aar giøre, bør holdes saa nær det latinske Sprog, som det Danske lan taale, og det kan taale meget. Siden efter Haanden lader man vort Sprog tale mere frit, eller følge sine egne Vendinger; Men ellers vænner man Ungdommen fra først af til den latinske Constructionem verborum et propositionum i sine Stile. d.) Hvad Tydningen angaaer, saa maae Ungdommen selv under Lærernes gode Anviisning i de 2 første Aar altid tage den saa kaldte Construction; Lærerne maae sige dem venligen og strax alle de Gloser, som de ikke vide, lette dem Oversættelsen, men lade dem dog selv giøre den, fordre efter Grammatica og Syntaxis en nøie Rede for alt, og naar enhver af Børnene saaledes har forklaret sin Periode, da lade een af dem skifteviis i Sammenhæng give Oversættelse af det hele den Dag igiennemgaaede Stykke, hvorpaa Læreren forklarer dem af Antiqviteterne, eller af andre Kilder, hvilke Ting Børnene ikke kan vide eller forstaae. Oversættelsen, som Læreren giver, maae være saa nær det latinske, som vores Sprog det tillader.  e.) Siden i de følgende Aar, naar Ungdommen er fast i Grammatica og Syntaxis og fast i Constructionens Tagelse, spørges ikke om det, den veed. Den efterseer hiemme, hvad i Skolen skal tydes, og prøver sine egne Kræfter, men Lærerne maae med Godhed lette Arbeidet, og vogte sig for at giøre det pinefuldt og kiedsommeligt; Oversættelsen bliver nu efterhaanden mere frie, men aldrig maae skamferes af nedrige og gemene Udtryk. Tingene oplyses kort og tydeligen, og en af Disciplerne giver i Sammenhæng hver Dag det oversatte Stykke.  f.) Ungdommen bør bestandig, efterat have tydet i deres Autor, giøre Rede for alle deri den Dag forekommende Ord og Talemaader, øves ex tempore med andre af lige Art, og saaledes faae det fornødne Forraad af Ord, ja og Vendinger.  g.) Ved de historiske Autores maae Karterne være ved Haanden, og Ungdommen vise eller vises alt, ligeledes de historiske Tabeller, at den nøie kan vide, til hvad Periode og Synchronismum enhver Sag henhøre. h.) Hver Dag, naar et Capitel eller Stykke er igiennemgaaet, bør Læreren vise de Unge den Orden, den Nethed, den Fyndighed, det stærke, det smukke, som deri findes, og see at give dem en levende Fornemmelse deraf.  i.) Naar den ugentlige Repetition er, bør de Unge anføres til at fortælle kort, men sammenhængende, hvad de Skribentere indeholde, som de i Ugen have læst, og, saavidt de historiske Autores angaaer, lægge Mærke til, hvad deri findes af vigtige Ting meer eller andet, end der i deres Almindelige Historie forekommer.  k.) Saavel Stiil som Oversættelser bør Disciplerne giøre hiemme, men Lærerne skal rette dem offentlig i alle Disciplernes Overværelse; Stiile-Bøgerne for enhver indsendes hvert Aar til Biskoppen, net skrevne, dog saaledes som de i samme Bog ere rettede af Lærerne, paa det Biskoppen deraf kan erfare saavel Lærernes Flid, som Disciplernes Fremgang, hvorefter de paategnede af Biskoppen sendes tilbage. Ligeledes forholdes med Oversættelser, som i samme Bog indføres.  l.) Desuden skal ved hver Skole for hver Discipel være en Prøvestile-Bog, numereret, giennemtrukken og forseglet af Biskoppen, hvori skal indføres saavel alle de Stile, som af Biskoppen ved sin Visitatz, hvor og naar det kan skee, eller af Rector ved den aarlige offentlige Examen i Skolen, gives Disciplerne, hvilke ikke af Lærerne maae rettes, men skal, saaledes som de af enhver Discipel ere giorte. blive staaende, saa og alle de Stile, som de giøre i Skolen i det hele sidste Skole-Aar, hvilke dog i samme Bog maae rettes af Lærerne, samt endelig alle de herefter i 38 § befalede Oversættelser og Øvelser, der heller ikke maae rettes, men alt med Datum ved hver; hvilken Bog saaledes skal følge med enhver Discipel, naar han kommer til Universitetet og af Professoribus æskes foreviist, samt i Censuren agtes paa.  m.) Endelig bør og Lærerne vænne de Unge til at tale Latin, hvilket de Skolen igiennem bør vedholde og forbedre.

     35.) Ang. det grædske Sprog maae følgende agtes:  a.) Siden alt her kommer an paa Tydning, saa skal Lærerne uden at opholde sig meget med Accenterne, iagttage den samme nøie Application af Grammatica og Syntaxis, som ved det Latinske er foreskrevet, indtil Ungdommen er færdig deri og har den fornødne Vished; De grædske Particler maae Lærerne sætte sig i Stand til at kunne vel forklare. Af Grædsk oversættes paa Latin; Dialecterne oplyses ved Leilighed.   b.) I det øvrige iagttages, hvad i 34 § om det latinske Sprog Lit. e, f, g, h, i er foreskrevet.

     36.) Ang. det Ebraiske Sprog bliver det Hovedsagen at giøre de Unge faste i Analysi, og vel at anvende dette Sprogs Grammatica og Syntaxis.

     37.) I Henseende til Øvelserne i vort eget Sprog maae nøie agtes, hvad derom i 21 § er anordnet.

     38.) I de 3 eller 4re sidste Skoleaar holdes det særdeles nyttigt:  a.) At lade de Unge giøre et Udtog af en Bog i Justino, af en eller anden Afhandling i Ciceronis Officiis, af en sammenhængende Historie hos Herodotum; Den beste Arbeider skal høit oplæse samme, og, naar det er i det sidste Skole-Aar, da indføre det i den Prøvestile-Bog, som gaaer med ham til Universitetet efter 34 §.  b.) At lade dem af Cornelio og Iustino tage visse Capitler, og i Steden for Stiil skrive derover de saakaldte Variationer. Et Arbeide, som har mere end een Nytte. c.) Videre holdes de til, at bringe Horatii Epistler i ubunden Stiil, og de, som have Hoved og Lyst dertil, opmuntres til at oversætte smaae Stykker deraf i danske Vers ligesomi igien Steder af vore Poeter i latinske Vers. d.) Ogsaa holdes det for et frugtbart Arbeide, at give Ungdommen Steder af Qvinctiliano og Cicerone de claris Oratoribus at oversætte i net Dansk, ligesom af Herodoto i got Latin.  e.) Endelig kan af Cicero, Terentius, Horatius, Virgilius, Qvinctilianus, vælges visse Stykker, og deraf lade de unge udsøge de smukkeste og stærkeste Steder, samt anføre Aarsagerne til deres Valg. En Prøve af alt dette indføres, dog urettet, i deres til Academiet bestemte Stilebog.  

     39.) I de 2de sidste Aar have Lærerne, ved Anledning af Cicero de claris Oratoribus, af Qvinctiliano, af Horatii arte Poetica, at give Ungdommen et tydeligt Begreb om de forskiellige generibus styli, hvor enhver bør henhøre og bruges, samt i de latinske, grædske og danske Skribentere, som den nu kiender, give den Exempler derpaa; Ligesaa have de af gamle og nye danske Skrifter at vise dem Prøver paa de slette Stile-Arter, samt oplyse dem de stylo epistolari, historico, oratorio, et de diversis generibus Carminum. hvortil Batteux meget kan tiene, da det ikke vil feile, at jo nogen Anviisning og gode Mønstre skal nok danne Smagen, og lade de gode Hoveder føle deres naturlige Kald.

     40.) I de 3 sidste Skole-Aar skal desuden Ungdommen anføres af en Bog sømmelig og yndig at declamere saavel i det danske som latinske Sprog, hvorimod de hidtil brugelige Orationer af Discipler skal ophøre, og bør Lærerne, saavel derved, som ellers i Almindelighed ved den daglige Læsning. giøre sig al Umage for at anbringe dem til en tydelig, net og naturlig Udtale, paa det den uangenemme Skole-Tone, den ubehagelige Monotonie og alt affecteret kan tabes.

     41.) Til Ære for Lærerne og ydermere Opmuntring for Disciplerne skal i Skolerne paa det fornemste Sted hænge Tavler, hvorpaa skal tegnes deres Navne, som fra denne Skole, deels forhen, saavidt som tilbage i Tiden vides, ere udgangne og have naaet Embeder, deels herefter aarligen udgaae, tilligemed hvilke Characterer de aarligen til Examina ved Universitetet faae, og hvad Embede de omsider erholde, alt efter et Schema, som dertil skal vorde givet: Til hvilken Ende Decani for alle Faculteterne her ved Universitetet skal, ved hvert Aars Udgang, paa eengang melde enhver Biskop for sit Stifts Skoler alle de i samme Aar examinerede Candidaters Navne og Characterer; hvorefter Biskoppen igien melder det til vedkommende Skoles Rector, som besørger sligt paa Tavlen anført, og desuden antegner det i en Protocol, som dertil ved hver Skole skal indrettes.

     42.) Da det saavel for Lærerne i Skolerne og deres Discipler, som og med Tiden for andre, der have Lyst at læse en nyttig Bog, vilde være tienligt, at enhver latinsk Skole i de Kgl. Lande aarlig, efter dens Midler og Leilighed, anskaffede sig nogle Bøger til saadan en Bog-Samling eller Skole-Bibliothek, som allerede ved nogle Skoler i Sielland er giort Anlæg til, saa, foruden at de ved Skolerne i Almindelighed faldende Bøder, eller overordentlige Indkomster, herefter til dette Brug skal henlægges, skal enhver Skole, eftersom den har Evne til, dertil anvende aarlig en liden Summa; og skal de Bøger, som saaledes kiøbes, være deels Skole-Bøger, fornemmelig Autores Classici, deels og andre, som kan tiene til Studeringers Forfremmelse; I hvilken Henseende Rector aarlig skal indsende en Fortegnelse, over hvad for Bøger i saa Maade skulde kiøbes, til Biskoppen, paa det han derefter kan udvælge dem, han finder meest fornødne og nyttige for Skolen, hvorefter Rectoren maae kiøbe samme til Skolens Nytte.

     43.) Denne Bog-Samling skal særdeles være til Brug for Skolens Lærere og dens Discipler, hvilke sidste efter Rectors Raad og Anviisning have at betiene sig af en og anden Bog, som han finder tienlig for dem; Dog skal der gives Beviis af Lærerne for hver en Bog, som saaledes til dem bliver udlaant, med Forpligtelse, at den inden en vis Tid i alle Maader uskadt skal vorde leveret tilbage, ligesom og Rectoren skal have Opsyn med de Disciple, der faae en Bog til Laans, at de tilbørligen omgaaes dermed, og Bogen til rette Tid igien bliver bragt til sit Sted.

     44.) Ved Tidens Længde og naar Bog-Samlingen, enten ved det aarlige Indkiøb for ovenmeldte Penge, eller ved en og anden Donation, saaledes tiltager, at der kunde forefindes Bøger i allehaande Videnskaber, maae det være andre uden for Skolen, saavel af geistlig som verdslig Stand, uformeent at betiene sig af en og anden Bog, naar han ikkun giver tilstrækkelig Forsikkring, at den til en bestemt Tid uskadt skal tilbageleveres.

     45.) Skolens Forstandere skal af Skolens Midler lade indrette Skabe eller Værelser i Skolen med Laas og Lukkelse for, hvor disse Bøger sikkert kan giemmes. saa og strax føie Anstalt, at de Penge til Rectoren blive leverede, hvilke han aarlig efter Biskoppens Approbation for de indkiøbte Bøger har at betale.

     46.) Rectoren skal have Opsyn over denne Bog-Samling og Nøgel til samme, saa skal han og paa Skolens Bekostning indrette en Bog, og deri rigtig indføre de Bøger, som blive kiøbte eller givne; hvilken Bog, naar det forlanges, skal Biskoppen forevises; Ligeledes skal han i det aarlig aflæggende Regnskab anføre, hvad for Bøger, og for hvilken Priis de ere kiøbte, saa og enten selv eller ved en Discipel, som han dertil kan finde beqvem, flittig eftersee, at Bøgerne ei ved Fugtighed, Møl eller andet komme til Skade, samt at de udlaante i rette Tid bringes tilbage.

     47.) Naar en Rector døer, eller forflyttes, da skal af Skolens Inspecteurer nøie eftersees og med Catalogo confereres, om og alle Bøger, som i Registeret findes anførte, virkelig ere tilstede, og hvis da nogen Bog bliver savnet, skal den afgaaende Rector eller hans Arvinger svare til det manglende.

     48.) Rectores have ikke alene at paaminde Disciplerne ved deres Bortgang fra Skolen, men endog siden, naar nogen af dem kommer til Embede eller Velstand, at erindre dem om, at betænke den Skole, hvorfra de ere dimitterede, med en Bog til sammes Bibliothek, hvori Giveren kan tegne sit Navn.

     49.) Ingen bør i Almindelighed i Skolen antages til Discipel, som er af den ringeste Stand, med mindre det forud bevises og ved Undersøgelse af Rector erfares, at Barnet har et opvakt Hoved og skikkelige Sæder; ei heller maae han der forblive, med mindre han befindes i 2de paafølgende Aar at svare til samme Formodning.

     50.) Naar mere formuende Folkes Børn have siddet et Par Aar i Skolen, og det da af Rector, saavelsom vedkommende Lærere, paa den herefter befalede Maade, befindes, at de intet Hoved eller Lyst have til Studeringer, skal Forældrene eller Værgerne advares at tage dem derfra, og, ifald de ikke vilde, maae det dem af Biskoppen paalægges; thi i Almindelighed maae der agtes paa, at Børnene kan noget saa nær naae det foresatte Maal i den foreskrevne Tid; dog maae derved tillige lægges Mærke til, om derimellem findes saadanne Hoveder, som vel ere noget langsomme, men ved den daglige Omgang erfares, at have derhos et god Judicium og giøre sig Flid og Umage. Paa anden Maade tillades det ingen Børn at forblive længere i Skolen, men de skal derfra, dog efter saadan Omgang, som herefter i Almindelighed i Henseende til Ingeniorum Prøve ved den aarlige Examen i Skolerne er anordnet, afvises og anføres til andre Ting at lære, eller i Tiden at tiene ved.

     51.) Rector skal holde nøiagtig Protocol over alle Skolens Discipler, og deri ved enhvers Navn antegne, ikke alene, naar han er født, af hvad Forældre, hans Antagelses Datum i Skolen, hvad Fremgang han da havde giort, og hvad Classe og Sted i samme ham blev anviist, men endog siden. hvorledes han ved den aarlige Examen og Ingeniorum Prøve befindes og forflyttes i Skolen, om, hvad og naar noget af Skolens Stuipendiis og Beneficiis er ham tilstaaet eller videre tillagt, hvad deraf er oppebaaret, eller henlagt til Nytte for ham i Fremtiden, med hvad videre, der i Henseende til en eller anden Discipel i Særdeleshed kan være at mærke, og endelig, naar han forsendes til Academiet, eller, om han forinden forlader eller kommer fra Skolen, da af hvad Aarsag, paa hvad Maade, samt om og hvad Testimonium vitæ ham er givet; hvilken Protocol Biskoppperne eengang hvert Aar, eller saa ofte de besøge Skolerne, skal lade sig forevise og deri tegne, at den er dem foreviist, ligesom den og skal saavel ved den aarlige Examen i Skolen, som naar der handles om Stipendiers og Beneficiers Uddeling, være til Efterretning.

     52.) Skolegangen skal herefter, som hidtil, begyndes hver Dag i alle Lectier under den dybeste Ærbødighed med Bøn og Lov-Sang, og derefter læses et Capitel i den Hellige Skrift, alt paa Dansk.

     53.) Der skal alle Dage læses for Disciplerne om Sommeren 4 timer for og 3 Timer efter Middag, og om Vinteren 3 Timer for og 3 Timer efter Middag, og det offentligen i Skolen under Rectors eller Conrectors Tilsyn; Og maae ingen af Lærerne i disse offentlige Skoletimer tage sine Disciple paa Kammeret, undtagen i de Skoler, hvor ingen Varme kan være; thi der kan det vel tillades i de allerkoldeste Vinter-Maaneder, men kan der være Varme paa Skolen, da skal Læsningen altid skee i Skolen, uden Læreren er saa svag, at han ei kan gaae ud; Derimod hvis en Lærer, foruden de offentlige Skoletimer, vil derimellem undervise sine Disciple privatim, staaer det ham frit for, at giøre saadant paa sit Kammer.

     54.) Som Disciple, ved at have alt for ofte eller for længe Forlov, ikkun vænnes til Lediggang, saa (ligesom de aldeles ikke ved noget dem uvedkommende Arbeide eller Forretninger for nogen, i hvo det er, maae hindres eller sinkes fra deres Studeringer, meget mindre ved deres Lærere fravendes til nogen anden deres, efter denne Skole-Fr., fastsatte Bestemmelse uvedkommende Handling) maae og Disciplerne, i hvad Skole det end er og i hvordan det end tilforn har været brugeligt, ei herefter holde Ferier, uden een Uge for Juul, indtil Dagen efter Hellig 3 Konger, Dimmel-Ugen [= ugen før påske, den "stille uge"] indtil Dagen efter Paaske-Festen, 2 Dage for Pindse-Festen, indtil Dagen efter den, 14 Dage i Augusti Maaned, de paa visse Steder aarlig holdende og i Almanakken antegnede Markeds Dage, naar det ikke er over 2 Dage, ligesom og 2 Dage efter den aarlige Examen i Skolen, samt hver Løverdag efter Middag; Videre Ferias eller Forlov skal og maae ingen Rector eller Lærer tilstæde, og handler nogen af dem herimod, da ansees han, hvad enten det er Rector eller en af de andre Lærere, derfor paa samme Maade, som i 10 § er anordnet om dem, der uden Tilladelse reise fra Skolen.

     55.) I Skolerne skal Cathechismus og Theologien dagligen læres, og desuden eengang ugentlig, nemlig Onsdag efter Middag, catechiseres af enhver Lærer for sine Disciple.

     56.) Cantores skal flittig undervise de Unge i Vocal-Musiqven og dertil udsøge de beste Stemmer, hvilke de med Flid skal stræbe at bringe til en god Fuldkommenhed, paa det der altid kan haves Forraad paa saadanne, som kan forestaae Musiqven i Kirken.

     57.) Om Søn- og Helligdage saavelsom Fredagen skal Lærerne og Disciplerne samles i Skolen, naar det ringer første Gang, eller saa betimelig, som efter Veiens Længde fra Skolen til Kirken behøves, for der at holde Bøn, læse et Capitel af Bibelen, og siden følges ad til Kirken, Disciplerne Par og Par, sædeligen og i god Orden, hver Hører efter sin Classe, og Rector med Conrector tilsidst, og have siden hver nøie Opsigt med sine Disciple, at de med sømmelig Ærbarhed og Andagt høre Prædiken; hvor og naar ellers visse Lectier besørge Sangen i en eller anden Kirke, skal og deres Lærere vore forbundne at følge med; under Prædiken skal Lærerne nøie give Agt paa, med hvad Andagt Disciplerne høre Guds Ord, om nogle af dem imidlertid stime [viser støjende adfærd] eller gaae ud paa Kirkegaarden at leege, eller og bruge uanstændig Adfærd i Kirken. Skeer sligt, skal Disciplerne derfor offentlig og med Eftertryk straffes i Skolen.

     58.) Paa samme Maade skal de og gaae ud af Kirken i god Orden lige hen til Skolen, og enhver Lærer der examinere sine Disciple af Prædiken, hvori Rector og Conrector, saavidt den øverste Lectie angaaer, kan alternere med hinanden for Middag og efter Middag, og, inden Skolen skilles ad, sluttes med et Vers af en Psalme.

     59.) Naar og saa ofte Skolens Disciple, der have været til Confirmation, agte sig til Herrens Bord og tillige med deres Lærere deelagtiggøres i dette Saligheds Maaltid, da skal dem af Lærerne nogle Dage forud og nogle Dage efter forklares hver Dag i Skolen, hvad Beredelse der forud udkræves, naar de vente at nyde deres Frelsers Legeme og Blod, samt hvad Taksigelse de ere Gud skyldige, efterat de have annammet det, og hvorledes de af dem til den allerhøieste Gud giorte Løfter ligge paa dem.

     60.) Der skal i alle Skoler herefter eengang om Aaret paa en vis fastsat Tid (som Biskoppen efter hvert Steds Beliggenhed nærmere skal bestemme, alt saaledes som han finder der beqvemmest og uden derved at hindre Candidati i deres Reise her til Universitetet) holdes offentlig Examen, som vexelviis ved det forhen befalede Programma af Rector og Conrector forud bekeiendtgiøres, og hvor i Særdeleshed Stiftamtmanden og Biskoppen, saavidt de kan, skal være tilstede, samt ellers enhver, der vil, kan møde til og anhøre; hvor da enhver Discipel offentlig af Rector, men i Mester-Lectien baade af Rector og Conrector for hans Andeel, tilspørges og prøves i alle de Ting, som de ere underviiste i; hvilken Examen skal gaae alle Lectier eller Classer igiennem, og altsaa vedvare saa mange Dage, som efter Classernes og Disciplernes Mængde kan behøves, for at erfare hvad hver Discipel har lært, men dog tillige indrettes saaledes, at dermed ikke i det høieste gaaer over 14 Dage bort. Og naar saaledes Examen er til Ende, giøre alle Disciplerne i hele Skolen paa een Dag en Prøvestiil, eftersom Biskoppen eller Rector, naar og hvor hiin ikke selv kan være tilstede, dem i hver Classe foresætter, hvilken Stiil siden efter ved Ingeniorum Prøvelse skal tages med i Betragtning, og til den Ende bliver i Stilebogen urettet, saaledes som i 34 § Lit. l er anordnet.

      61.) I Almindelighed paaligger det Rectores selv nøie at agte paa alle i Skolen værende Disciplers Forfremmelse i deres Studeringer, og, om nogen Brøst findes, da undersøge Aarsagen dertil; men ved de offentlige Examina skal der især holdes en besynderlig Prøve over Disciplernes Ingenia. Til hvilken Ende Rector, Conrector og Hørerne, Dagen efterat 46 Examen er sluttet og Prøve-Stilen er gjort, skal træde sammen, da enhver Classes Lærer paa sin Samvittighed anmelder det Haab, han giør sig om enhver af sine Disciple, og Rector tillige med Læreren derefter bestemmer Discipelens sande Characteer, efter den aflagte Prøve, ved hans Navn i Protocollen; Men skulde der være Spørgsmaal, om et Barn maae forblive i Skolen eller skal afvises, da skal Rector, tilligemed Discipelens da værende Lærer, paa deres Samvittighed give Biskoppen deres Tanker derom, enhver for sig skriftlig og under Forsegling tilkiende, hvorefter Biskopppen deciderer, hvad enten han endnu maae blive et Aar i Skolen, eller bør afvises.

     62.) Hvor Skolernes Indkomster nogenledes kan taale det, maae den eller de Hørere, som frem for andre udmærke sig med Flid og Arbeide paa deres underhavende Disciplers Underviisning og Fremgang, og hvis Forhold ellers er got, nyde et lidet Præmium af Skole-Kassen paa 10 a 20 Rdlr; Ligeledes maae de Disciple, som frem for andre have været flittige, og viist mærkelig Forbedring i deres Studeringer, af hvad Classe de end ere, til videre Opmuntring og Lyst til at stræbe, gives nogle smaa Præmier, som skal bestaae i nyttige smukt indbundne Bøger til forskiællig Priis, med indtrykt Paaskrift: Flittigheds Belønning; Begge Slags skal, med Biskoppens Forevidende og Approbation, efter den aarlige Examen offentlig i Skolen af Rector uddeles til Vedkommende, og Disciplernes Præmie skal tillige antegnes i Protocollen og nævnes i Testimonio fra Skolen, og paaskiønnes ved Academiet.

     63.) Rectores maae aldrig forflytte nogen Discipel fra en Classe til en anden, med mindre han har lært saa meget, at han kan forsvare den, hvori han sættes, eftersom Metæ nu paa hvert Sted, efter Classernes Forskiellighed, inddeles og Aarene avancere; meget mindre maae nogen i Mester-Lectie antages, som man ei kan være forvisset om, at han kan opnaae det foresatte Maal til Academiet i den foreskrevne Tiid; Dog maae vel, efter Omstændighederne, i en eller anden Classe tilstaaes 1 a 2 Løbe-Aar i det høieste, naar uden videre derefter de følgende Aar alt det befalede læres.

     64.) Findes nogen Discipel forsømmelig i at søge Kirken eller Skolen, eller antreffes i en eller anden Udyd eller Forseelse, der dog ei er saa grov, at han uden Advarsel bør forvises Skolen, da skal han efter Omstændighederne revses, degraderes eller miste endeel af Beneficiis, og hvad ham i saa Maade fragaaer, antegnes af Rector og henfalder til Skole-Bibliotheket.

     65.) Men skulde nogen Discipel være hengiven til Drik, Dobbel, Slagsmaal, Banden, Lyven, Guds Ords Foragt, Guds Tienestes Forsømmelse, eller andre skammelige Laster, og ei efter en og anden Advarsel og Straf saavel paa Kroppen, som paa Beneficia, retter og bedrer sig, skal han af Rector, med Biskoppens Samtykke, uden al Naade forvises Skolen, da saadanne ikkun forarge andre unge Mennesker, og neppe selv kan ventes at vorde anderledes; Til hvilken Ende Lærerne have nøie herpaa at agte, og ei tilstæde Ungdommen Kort-Spil, Tærning eller slig Leeg, som ei tiener til Motion, enten hiemme eller andensteds.

     66.) Hvis nogen af Byens Indvaanere befindes enten at forføre nogen Skole-Discipel til liderligt Levnet, eller og hæle og dølge med dem i nogen Last, da skal saadan en, naar det beviisligt giøres, straffes af Øvrigheden, uden al Forskaansel, første Gang paa en anseelig Penge-Mulct, efter sin Formue, til Skolens Bibliothek, eller, i Mangel af Formue, paa Kroppen og med Fængsel. Skeer det oftere, da bør saadan Ungdommens Forfører for sin Ugudelighed forvises Byen. Saa maae og ingen, som holder Vertshuus eller Kroe, nogensinde tillade Disciplene at sidde i deres Huse for at drikke, eller der at forsamle sig, meget mindre at have noget Slags Spil, af hvad Navn nævnes kan, i deres Huus, alt under Straf for Verten hver Gang paa 1 Rdlr, som skal henfalde til Skole-Bibliotheket, og Magistraten, naar det angives, skal være pligtig at exeqvere.

     67.) Lader nogen Discipel, uden sine Forældres, Formynderes eller Læreres Vidende, i sine umyndige Aar sig til Krigs-Standen antage, eller ved andre dertil forlokke, da skal saadan Hvervning igien paa de Vedkommendes Ansøgning strax gaae tilbage og være saasom ugiort, uden al Vederlag til den Hvervende.

     68.) I Almindelighed maae ingen Rector nægte eller forholde nogen Discipel hans Dimission fra Skolen og saadant Testimonium vitæ, som han har fortient, naar hans Forældre eller Værger det forlange; handler nogen Rector herimod, og det af Biskoppen befindes, at være skeet uden billig Aarsag og af Fortræd, bøde han derfor 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; Men naar nogen Discipel for Liderlighed, Skarnagtighed, eller andet usømmeligt er forviist en Skole, maae han ikke antages i en anden, endskiønt den kunde være i et andet Stift; Til hvilken Ende enhver Rector, saa ofte nogen Discipel fra Skolen bortvises, ikke alene skal meddele ham Vidnesbyrd, som desuden indføres i Skole-Protocollen, om hans Forhold, og deri udtrykkeligen melde Aarsagen til hans Udgang af Skolen, enten det er for Ubeqvemhed til at studere, eller og det er for et syndigt og skammeligt Levnet, men endog skriftligen, med Biskoppens hosføiede Samtykke, indberette til Rector ved Universitetet i Kiøbenhavn, hver Gang nogen, især for et ugudeligt og liderligt Levnet, forvises den ham betroede Skole, paa det om saadan en siden skulde give sig under privat Information, og derfra søge at vinde Sted iblant Studentere, han da kan blive afviist, som aldeles uværdig til at indlemmes ved Universitetet.

     69.) Ingen Discipel, som har freqventeret en latinsk Skole og samme forladt, maae af nogen Rector antages i en anden Skole, med mindre Disciplen medbringer sin skriftlige Dimission og Vidnesbyrd fra forrige Skoles Rector, af hvad Aarsag han er kommen eller gaaet derfra, og samme Testimonium forinden af den Rector, han nu melder sig hos, vorder Biskoppen tilstillet, som da, efter at have nøie examineret alle Omstændighederne, giver sit Samtykke til hans Antagelse; Understaaer nogen Rector sig herimod at antage nogen forløben Discipel, da bøde han for hver Gang, han saaledes skyldig befindes, 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; Og hvis nogen Studiosus antager sig slig en Person, som enten ingen skriftlig Dimission haver, eller for Liderlighed eller anden Udyd er bortjaget af en Skole, og ham siden ved privat Dimission søger til Universitetet at indsnige, da bøde han 10 Rdlr til den forurettede Skoles Bibliothek, og desuden relegeres paa 1 Aar fra Universitetet; Og paa det Kongens Villie heri af alle Vedkommende desto bedre kan iagttages, skal enhver, som til at informere og dimittere antage sig den, der tilforn har freqventeret en public Skole, i det Testimonio, han giver ham til Academiet, udtrykkelig melde: at han tilforn har gaaet i den og den Skole, hvad Tid han qvitterede den, hvad Classe og Sted i samme han da sad i, af hvad Aarsag han kom eller gik derfra, hvorledes det ham derfra givne Testimonium Vitæ var, om han derpaa strax kom under anden Information, og hvis, af hvem han siden er informeret, og hvorlænge af den, der nu dimitterer ham; forsømmer denne sidste at anføre i sit Testimonio noget af alt dette, mulcteres han paa 10 Rdlr til den Skoles Bibliothek, hvor Disciplen forhen var; Men befindes han derhos at have deri urigtig anført enten det ene eller andet af dette foreskrevne, bør han desuden straffes med Relegation paa 1 a 3 Aar fra Universitetet.

     70.) Skulde derimod nogen Discipel aldeles undvige fra de Kgl. Riger og Lande og deponere andensteds Udenlands, da skal han være udelukt fra al Forfremmelse, være sig Geistlig eller Verdslig, her i Rigerne i de første 10 Aar derefter, og, naar han endda siden søger nogen Befordring, skal han først være alle Academiske  Examinibus her i alle Maader undergiven, saaledes som i Almindelighed er anordnet.

     71.) Der skal ved hvert Steds Skole herefter, som forhen, være en indrettet Bog, hvori de den i Særdeleshed tilhørende Fundationer, Donations Breve og Legata rigtigen skal være indførte, saaledes som de af Stedets Magistrat og Sognepræsten, som Skolens Forstandere, ere verificerede, og derefter af Stiftamtmanden og Biskoppen, som dens Directeurer, ere paategnede at være rigtige; alt til Underretning for Rector og hans Efterkommere, saavelsom til aarlig Brug ved de holdende Distributioner; Skolernes Regnskaber skal Stiftbefalingsmændene og Biskopperne, hver i sit Stift, aarlig eftersee, og, naar de saavelsom Capitalernes Forvaltning befindes rigtige, med deres Paaskrift qvittere; Men som Skolerne i og for sig selv tilligemed deres samtlige Lærere i alt, hvad der angaaer sammes Embede, skal immediate staae under Biskoppen alene, saa paaligger det ogsaa ham alene, og ingen anden, at have flittig Tilsyn og Indseende med Skolerne og med Lærernes Forhold i deres Embede, at prøve og undersøge, saa ofte skee kan, om Ungdommen saavel i Gudsfrygt og Kundskab, som i boglige Konster, rettelig undervises, og nøie at paaagte, om allevegne rigtigen omgaaes med Uddelingen af Renterne, Stipendia og andre Beneficia, saaledes at enhver nyder den Deel deraf, som ham efter sine Omstændigheder, Fremgang og aflagte Prøve ved Examen, med Rette bør og tilkommer; Derimod hvad Skolernes Beneficia (hvorved forstaaes alt, hvad som enten af Kongerne af Gavmildhed dertil er henlagt, eller og af andre kan være givet, og hvoraf Indkomsten til fattige Skole-Discipler bør anvendes) egentlig angaaer, da skal samme paa hvert Sted være under Byens Magistrats og Sognepræstens Forvaltning, saavelsom under Rectors Opsyn, hvilke skal paa det nøieste iagttage de over saadanne Beneficia giorte Anordninger, Love og Fundationer, saa at de til intet andet Brug, end det, hvortil de ere beskikkede, anvendes; til den Ende skal disse Skoleforstandere paa ethvert Sted under Stiftbefalingsmandens og Biskoppens Indseende med samlet Raad yderligst og mueligst vaage for alle Skolens Indkomster og Capitaler, saavel de, der nu ere og bør findes, som de, der efterdags til Skolen af gudfrygtige Folk vorde legerede, at de blive saaledes udsatte, at de aarlige Renter deraf i rette Tid kan indkomme og Capitalerne derhos staae sikkert; alt saaledes som de eller deres Arvinger, een for alle og alle for een, agte dertil som Selvskyldnere at svare; Og have bemeldte Skole-Forstandere aarlig at indsende rigtige Skole-Regnskaber til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen til deres Approbation og Qvittering, som foran er meldt (*). (*Cfr. Rescr. 13 Nov 1776)

     72.) Med Stipendierne og deres Uddeling iblant Skolens Discipler forholdes saaledes, at, naar den publiqve Examen og Ingeniorum Prøve, Dimissionen til Universitetet og Forflytningen er forbi, skal Rector, saavel ved denne, som ved alle Distrubutioner, for at faae desto mere Vished og Forsikkring om deres Trang og Fortieneste, der skulde oppebære Beneficia, lade enhver Lecties Lærer medgive sine underhavende Discipler korte skriftlige Attestata om enhvers Vilkaar og Forhold, og hvo dertil ere meest værdige og trængende, samt derefter overveie, hvad enhver Discipel, som til Stipendia er berettiget, efter hans Trang og Fremgang, Disciplernes Antal og Skolens Formue, kan i det følgende Aar nyde, være sig af Kostpenge, hvor Kosten er ophævet, Legatis, af hvad Slags det end er (af hvilke de, som i forrige Tider ere af Giverne bestemte til Brød, Klæder, Skoe, Strømper etc., skal fremdeles herefter, saaledes som det i de senere Tider er bleven anordnet, uddeles, ikke i Varer, men i rede Penge, dog at de af vedkommende Tilsynsmænd vorde anvendte til det hidtil destinerede Brug), Skolens Indtægter af Accidencer, Liig- og Copulations-Penge, [= begravelses- og brylluppsafgiter] eller hvad andet Navn være kan; hvornæst Rector efter sin Samvittighed, og saaledes som han, ifald nogen derover klager, vil tilsvare og bekiendt være, derover forfatter et Forslag og indsender samme til Biskoppens Approbation tiligemed de Disciplerne af Lærerne givne forommeldte Attestatis; og, naar det da af Biskoppen (som nøie har at paaagte, at Fundatorum Intention vorder efterlevet, og at ingen Formuende til Beneficia admitteres, saalænge der er Uformuende, som dem kunde behøve og fortiene) er approberet, hvilke Disciple dertil kan antages, og hvad enhver maae nyde, staaer det saaledes fast, at enhver kan vide, hvad han i samme Aar har at giøre sig Regning paa, saafremt han ikke imidlertid ved Ladhed, Skiødesløshed, Efterladenhed, eller paa anden Maade giør sig dertil uværdig; Dog skal det være Rector tilladt at beholde ved denne Over-Regning et lidet Overskud tilbage for de Discipler, som mueligt kunde komme til Skolen, førend nyt Forslag skeer, ifald de tillige ere særdeles trængede til strax at nyde nogen Hielp; Og skulde der da blive noget Overskud, kan Biskoppen med Rector overveie, om og hvor meget de fattige og gode Ingeniis ved deres Dimis fra Skolen kunde medgives, for at kiøbe sig de paa Academiet fornødne Bøger, og til nogen Hielp i Begyndelsen.

     73.) Ingen Discipel, som nyelig er indkommen i Skolen, og da først sættes til Studeringer, tillades at oppebære noget Beneficium, førend han i samme Skole har udstanden et halv Aars Prøve; De, som enten fra andre Skoler, eller fra privat Information, med nogle forhen forhvervede Fundamentis blive antagne, skal prøves i det ringeste et fierding Aar, førend de nyde Stipendia, paa det man desto mere kan være forsikkret om, at den Hielp, som til Ungdommens Bedste er henlagt, ikke paa uværdige og og ubeqvemme Subjecta skal spildes; Dog undtages herfra de fattige Discipler, som Tid efter anden fra Færøe hidsendes til Kiøbenhavns og andre Skoler, og hvilke efter Kong Chr. IV Fundation i Thorshavns Skole ere oplærte, saa og de, som fra Island vorder herover sendte, item om noget Barn fra Vajsenhuset i Khavn findes sær dueligt og oplagt til Studeringer, med hvilke foranførte forholdes, efter hvad derom især forhen har været anordnet, og er Biskoppen over Siellands Stift bekiendtgiort*. ((*) See Rescr. 23 Jun. 1741 og 4 Maj. 1759. Cfr. Rescr. 13. Jul. 1742.)

     74.) Hvor det ikke allerede er skeet, skal af hver Skole, til at giemme saavel sammes Midler og Penge i, som og hvad Penge, der for Disciplerne oplægges og herefter omtales, bekostes et jernbunden Skriin, og dertil giøres 3 særskilte dirkefrie Laase, samt 3de Nøgler, af hvilke Rector skal have een i sin Forvaring, Forstanderen den 2den og Skolens Curator, hvor saadan en især findes, den 3die, men hvor Rector selv tillige er Curator, der har Sognepræsten, som een af Forstanderne, den 3die; Og maae ingen, som har Nøglen, understaae sig at give den til en anden, for at aabne Kassen, uden det er i Sygdoms eller andre lovlige Forfald, da de øvrige Skolens Forstandere samtlig imodtage og igien levere Nøglen tilbage til den, som den ellers bør være hos.

     75.) Samme Kasse skal til desmere Sikkerhed hensættes til Forvaring paa ethvert Steds Raadstue, som da bliver det Sted, hvor Forstanderne, Rector og Curator skal forsamle sig i de Tilfælde, hvor noget enten Skolens eller Disciplernes Oplags-Penge angaaendeforefalder; og bør Byens Magistrat paa hvert Sted, een for alle og alle for een, være ansvarlig for, at Kassen sikkert bliver der forvaret.

     76.) I denne Kasse bør være 2 forskiellige igiennemdragne Protocoller, som af Skolen bekostes; af hvilke den ene authoriseres af Stiftamtmanden og Biskoppen conjunctim, og vedkommer alene Regnskabet for Skolens egne Penge; den anden authoriseres af Biskoppen alene, og indeholder blot Rigtighed for Disciplernes saakaldte Oplags-Penge; i hvilke Protocoller, enhver for sit vedkommende, hver Gang skal indføres, hvad af Skolens Penge, eller Disciplernes Oplagspenge, i Kassen nedlægges, som hvor meget der af samme udtages; og, naar saadant er skeet, skal Skolens Forstandere, Rector og Curator, som alle derved bør være tilstede, tegne i vedkommende Protocol, hvad Dag de have været samlede, hvor mange Penge der enten ere blevne nedlagte eller udtagne, og sligt med deres Navnes Underskrift bekræfte.

     77.) Hver Gang Stipendia skal uddeles eller Kassen ellers for noget at nedlægge eller udtage behøver at aabnes, haver Rector at anmelde det for Skolens Forstandere, som da skal beramme en Dag, det snareste skee kan, til en Forsamling. De aarlige Distributioner af Beneficiis skal efter den af Biskoppen approberede Plan, som af Rector fremlægges, skee offentlig i Skolerne af Rector i een eller fleres af Magistraten og Sognepræstens, samt Conrectors, Hørernes og hele Skolens Disciplers Nærværelse; De, som oppebære Beneficia, skal i den dertil indrettede Bog derfor egenhændig qvittere, hvilket, naar Forretningen er til Ende, de tilstedværende Skolers Forstandere tilligemed Rector skal med deres Hænders Underskrift verificere.
     
      78.) Som der findes visse Skoler saa rigelig doterede, at Discipler endog i temmelig Antal kan der nyde noget saa anseeligt om Aaret, at det fast overgaaer, hvad de til Fornødenhed til Skolegangen bør have; hvorfor og desflere søge at faae Sted i slige Skoler; Men det ofte møder, at unge Mennesker, efterat de i Skolen have haft betydelige Beneficia, blive, naar de komme til Academiet, hvor de meest behøvede Hielp, og hvor Mængden af Studentere ei tillader, at Stipendia kan strække til dem alle, ganske forlegne, og nødes til, for Fattigdom og Livs Ophold, strax efter Depositsen at begive sig fra Academiet, og søge om at præceptorere paa Landet eller blive Skoleholdere, hvorved de hindres i at giøre videre retskaffen Fremgang i Studeringer; Saa maae ingen Discipel, som til Hielp er trængende, i Almindelighed af nogen Skoles Beneficiis virkelig nyde of oppebære om Aaret mere end 30 Rdlr i det høieste, og det endda ikkun i den øverste Classe, samt i de andre Classer efter deres Trang og Fremgang fra 10 til 24 Rdlr aarlig; med mindre en eller anden, i Mangel af al Tilstød nogen Steds fra, til noget mere var særdeles værdig og trængende; Dog, som det herefter, ligesom tilforn, er tilladt i alle Skoler at uddele aarlig til de fattige Discipler alt det, som indkommer, og til Hielp for dem er henlagt, saa maae og enhver Stipendiario deraf aarlig tillægges alt, hvad ham, efter hans Trang og Fremgang, samt Disciplernes Antal og Skolens Formue, kan tilkomme; Men naar da det, en Discipel saaledes er tillagt, overgaaer den her foran fastsatte Summa, bør ham ikke mere deraf udbetales, end forberørte Summa, og det øvrige giemmes for ham til Hielp ved Academiet, hvilket Rector skal indføre ikke alene i sit aarlige Regnskab og i den i 51 § anordnede Skole-Protocol, men endog i den i 76 § for disse Oplags-Penge aparte befalede Protocol; Og haver Rector efter hver Distributs at giøre Skolens Forstandere Rede for, hvor mange Penge der ere oplagte for hver Discipel især, og strax fra sig levere og nedlægge samme i den dertil anordnede Kasse.

     79.) Rector, hvor han indsamler Skolens Indkomster, maae ikke af samme beholde i sin Forvaring og Giemme over 1 a 200 Rdlr i det høieste, efter Disciplernes Mængde, og saaledes som til behøvende Forstrækning for en eller anden af dem findes nødvendigt af Forstanderne; med saasnart han har indsamlet noget derover, skal han deponere saadant i Kassen; Heller ikke maa Rectores indesidde med nogle af Oplags-Pengene, af hvad Classes Discipler det end maatte være; Skeer hermed anderledes, have Skolens Forstandere i begge Tilfælde at forsyne sig med Sikkerhed for foranførste Penge, saaledes som de selv til sin Tid derfor vil være ansvarlige.

     80.) Naar da saadanne Disciple dimitteres fra Skolen til Academiet (thi qvittere de Skolen forinden, miste de det, der er oplagt for dem, og samme bør komme en anden til Hielp), bør Rector i Forstandernes Overværelse giøre Afregning med hver, efter Protocollens og de aarlige Regnskabers Medfør, over hvad ham har været tillagt i al den Tid han har gaaet i Skolen, hvad deraf allerede virkelig af ham er oppebaaret, og hvad der endnu ham til Gode er oplagt; Hvilken sidste Summa, saasnart det med Vished erfares, at de fra Skolen Dimitterede ere ved Academiet blevne indtegnede iblant Studenternes Tal, foranstaltes af Skolens Forstandere og Rector udtagen af Kassen, og under Forstandernes Segl tilstilles Biskoppen i Stiftet paa eengang for alle det Aars Dimitterede, tilligemed en Fortegnelse fra Rector, paa hvad enhver af disse deraf tilkommer; hvorefter Biskoppen derfor giver sin Qvittering tilbage, som i Kassen skal nedlægges, og siden efterhaanden, ligesom han skiønner, at nogen Candidat det kan behøve, oversender eller forstrækker ham af disse Penge ved Academiet; dog saaledes, at han deraf, ifald Oplaget maatte være saa stort, ei maae nyde mere i alt, end 100 Rdlr i det 1ste academiske Aar, saa og, at intet deraf udtælles, førend i det mindste efter et halvt Aars Forløb fra Depositsen, og efterat han med Professorernes Attest har beviist, at han imidlertid bestandig har opholdt sig ved Academiet, opført sig der skikkelig og været flittig i at freqventere deres Prælectioner og Collegia; thi opholder han sig ei ved ved Academiet og paa forskrevne Maade beviser sin Flittighed, bør han ike nyde noget deraf, men da skal det, efter 2de Aars Forløb, anvendes til Hielp ved Academiet for en anden skikkelig og trængede Student fra samme Skole, som dertil af Biskoppen udvælges; Over dette saaledes i Skolen for Depositarius oplagte, og Biskoppen til videre Forstrækning for dem tilstillede, haver Biskoppen at holde en aparte Regnskabsbog; Og som altsaa, jo mindre Disciplerne i Skolen have oppebaaret, desto bedre er det for dem ved Academiet, saa bør Rectores i de vel doterede Skoler have nøie Indseende med, at Stipendiarii af de dem aarlig tillagte Beneficier ikke faae Lov i Skolen at oppebære mere, end det, de endelig behøve til Hielp til deres nødvendige Underholdning, paa det det øvrige kan oplægges til Undsætning for dem ved Academiet*. ((*) Cfr. Rescr. 3 Jul. 1789 samt 26 Maj. 1786.)

     81.) Naar en Discipel er kiendt duelig til Bogen, og derefter nyder noget anseeligt af Skolens Beneficier, da skal hans Forældre, Formyndere eller Frænder love for ham, at han troligen skal blive ved Bogen Skolen igiennem, og ikke letteligen uden vigtige Aarsager forlade den, før han har giort sig klar fra Academiet; hvis han ikke skal være skyldig til, om han letsindig qvitterer, at erstatte Skolen og Academiet, naar han kommer i Stand, hvad han har nydt; De, som og have haft god Hielp i deres Skolegang af Skolens Beneficier, og siden ved deres Studeringer blive forfremmede til Velstand og gode Embeder, bør og ikke i sin Tid, naar Gud giver dem Evne, glemme at betænke den Skole, hvoraf de selv har nydt godt, med nogen Gave eller Legato, at andre Fattige igien af dem kan hielpes, hvortil Rector ved deres Afskeed fra Skolen paalægges alvorlig at formane og opmuntre dem.

     82.) Den Omgang med Chorene visse hellige Aftener om Aaret, samt at lade nogle af Disciplerne gaae om ved Middags Tid med en Kurv og Bøsse at synge for Dørene, skal fremdeles, saaledes som i de senere Tider er anordnet, være aldeles afskaffet; Og maae i den Sted, hvor saadant har været Skik, Indvaanerne i Byen hellere besøges med en lukt Bøsse i Huset qvartaliter af et Par Disciple, som Rector dertil udskikker, og Bøssen siden af ham med Skolens Forstandere, som tillige dertil bør have Nøglen, aabnes (*). ((*) Cfr. Rescr. 11 Nov. 1791.)

     83.) I de Kiøbstæder uden for Khavn, hvor Rectores eller Hørerne ere Degne til Kirkerne, skal den for slige Degne giorte Anordning fremdeles vedblive, saa at de nyde al den Deel og Rettighed med Degne-Korn, Offer til Høitider, Brudevielser, Barsler, samt alle Slags lovlige Accidentser, ubeskaaret, som Degnene paa Landet i Almindelighed er bevilget; I øvrigt skal hvad, som enten ved de fremfarne Kongers Anordninger, Fundationer, eller i andre Maader af Arrilds Tid har været henlagt til Skolelærernes Løn og Underholdning, være sig Jordegods, Tiender, Jordskyld, Degne-Pensioner eller andet, stedse herefter derved forblive. Tiender maae ingen Rector herefter paa længere Tid bortfæste, end medens han selv er virkelig in officio der paa Stedet; Giør nogen herimod, da skal den, som saadant Fæstebrev udgiver, strax uden al Naade have forbrudt sit Embede, og den, som Fæstebrevet har imodtaget, ligeledes strax have samme Fæstebrev forbrudt, i hvo det og paaæsker, hvad heller Fæstebrevets Udgiver lever eller er død, Og bør desuden intet Fæstebrev giælde længere, end den lever og er i Embedet. som det har udgivet, under hvad Forevending det end maatte være; dog er herved ei at forstaae deslige beneficerede Tiender, som allerede forhen, efter Kongens eller Hans Forfædres Bevillinger eller Stadfæstelser, for en vis Afgift til et eller andet Sted ere perpetuerede og bestandigen henlagte, men med samme forbliver det i alle Maader ved de Kgl. Stadsfæstelser. Jordskylden skal Magistraten, som Skolens Forstandere, lade indsamle hos Vedkommende, og, hvor det ei anderledes kan skee, lovlig og paa Vedkommendes Bekostning den inddrive, og til rette Tid Rector eller Curator levere, saafremt de ei selv, om den ved deres Forsømmelse bliver uvis, dertil vil være ansvarlige; Og hvad Degne-Pensionerne angaaer, som paa adskillige Steder klages heel urigtig at indkomme, da skal Biskoppen i hvert Stift tilligemed Herreds-Provsten paasee samme, saaledes som de hidtil have været lignede og fastsatte paa ethvert Sted, rigtig erlagte; og hvis nogen Degn er forsømmelig i at erlægge sin aarlige Pension til Rector, eller hvem der er beskikket til at imodtage samme, inden Jule-Aften, eller hvad anden Tid dertil paa ethvert Sted af Biskoppen er fastsat, da skal Rector Scholæ det først for Herreds-Provsten angive, som Degnene herom haver at paaminde, og, saafremt Betalingen endda ei skulde paafølge, anmeldes det for Biskoppen, som da har at drage Omsorg for , at Pensionen uden foregaaende Lovmaal og Dom ved Suspension rigtig og skadesløs vorder inddreven; Hvorimod, ifald Degnene paa et eller andet Sted ikke skulde nyde deres Rettighed af Sognefolkene efter Loven, som dog er det, de skulde svare af til Skolerne, skal saadant først andrages, paa Kongens forbeholdne Gods for Hans der værende Betiente, men paa andet Gods for dets Proprietairer, og, naar det ikke kan hielpe, skal Amtmændene i hvert Amt være dem heri til Hielp, og strax befale vedkommende Rettens Betiente hos de uvillige Bønder eller andre at forskaffe Degnene, hvad dem efter Loven rettelig bør ydes og gives (*). ((*) See Canc. Br. 28 Mai 1791. Cfr. C. Br. 29 Oct. 1791.)     

     84.) Hvor Skolerne det formaae, skal de nødvendige Bøger gives de Disciple, der ere saa aldeles fattige, at de sig dem ei selv kan anskaffe, dog bør dermed haves nøie Indseende, at ei andre, end de allerfattigste, nyde saadant; Og ligesom af alle de her foran befalede Bøger, som i Skolerne nu skal indføres, ingen andre Exemplarer eller Oplage, end de nye, som nu blive foranstaltede til Trykken befordrede, herefter af Ungdommen i Skolerne maae bruges (**), ((**) See Canc. Br. 23. Dec. 1775. Cfr. Rescr. 29 Mai. 1789) saa skal derimod paa disse Skolebøger sættes en billig Taxt, hvorom Professores ved Universitetet skal giøre Aftale med dem, som af Kongen erholde Privilegium paa at trykke og oplægge samme, saa at de forud, førend noget Exemplar debiteres, vorde taxerede og Prisen paa Titelbladet trykket; hvilken skal sættes saaledes i Kiøbenhavn, at man derudenfor kan for 100de af de tagende Exemplarer have 10 for intet til at stoppe Omkostningerne; Og for saa meget vissere at forekomme, at Prisen ikke paa nogen af disse Bøger skal komme Disciplerne høiere at staae, skal hver Skoles Rector paa Skolens Bekostning herfra forskrive og kiøbe et tilstrækkeligt Antal af alle Skolebøgerne, naar de vorde bekendtgiorte fra [Tryk-] Pressen at være udkomne, og siden stedse have det fornødne Forraad deraf, til at forsyne Disciplerne dermed for den foreskrevne Taxt, imod igien at giøre Skolen Regnskab for sine dertil udlagte Penge.

     85.) Rectores skal ikke alene i enhvers Testimonio Scholastico til Akademiet sætte, enten han, som fattig, af Skolen har nydt Beneficia, Bøger etc., eller og han uden nogen Skolens Bekostning alene har haft Gavn af Informatione publica, men de skal endog i de Testimonier, som gives Stipendiariis, udtrykkelien melde om enhver al den Forklaring, som om hans Alder, Herkomst, Komme til Skolen, Fremgang, Beneficier, med videre, efter den 51 § her foran, bør findes anført ved hans Navn i den befalede Skole-Protocol, samt tilsidst, ifald noget aarlig er oplagt af Skolens Beneficier til Hielp for ham ved Academiet, anføre Summen derpaa; Forsømmer en Rector af anføre og forklare noget af foregaaende i det en Stipendiario medgivende Testimonio til Academiet, bør han derfor hver Gang mulcteres paa 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; til hvilken Ende Professores ved Universitetet, hvor og naar de finde saadant at være forsømt, strax skal melde det for Stiftets Biskop; I de øvrige Testimonier, som gives dem, der ikke have nydt noget Slags Stipendium eller Beneficium i Skolen, bør Rector forklare, efter derom skriftlig indhentet og vedlæggende Efterretning fra det Steds Øvrighed, hvorfra Discilpen er, om de selv have Midler eller formuende Forældre, der ere i Stand til at underholde dem ved Academiet, uden at de behøve nogen Hielp eller Tilstød af academiske Beneficiis.

     86.) Da det er uforsvarligt, at unge Mennesker, som hverken have Hoved eller Lyst til Studeringer, skulde, istendefor at anføres til andent nyttigt, drive Tiden hen i Skolen, og imidlertid være Publico til Bekostning, samt betage andre fattige, men mere oplagte Børn derved Plads til Stipendia, saa, ifald Rectores skulde til Universitetet forsende nogen, som befindes af saa slet Ingenio og Fremgang, at han ikke kan giøre Rede for det her foran foresatte Maal, og det tillige saavel af hans Testimonio, som Stilebog, hvilke begge af Professores nøie skal igiennemgaaes, er klart, at ham maa rejiceres og ikke kan antages, skal slig en Rector derfor hver Gang betale 20 Rdlr til Skolens Bibliothek; hvorom Biskoppen fra Universitetet gives strax Efterretning, saaledes som i 85 § ommeldes. Ellers skal Professores ligeledes ved Censuren anmærke og i en dertil indrettet Bog optegne, fra hvilke Skoler de bedste og fra hvilke de sletteste Candidati jevnligen dimitteres, og saadant derefter hvert 5te Aar til det Danscke Cancellie indberette, hvorfra det igien skal Kongen refereres, paa det han kan erholde Underretning om, hvilke Rectores og Skole-Lærere der nøiest iagttage og efterleve denne Anordning og Hensigt, og overalt i deres Skole-Embede udvise den største Flid, og derved især fortiene videre Kgl. Naade.

     87) Da de Unge i de publiqve Skoler faae en Slags Forsmag paa Academiet, og Rectores bedst bør og kan forstaae, hvad der udfordres af dem, som med Nytte for sig selv kan sendes til Academiet, hvortil kommer, at Forældre og Værger, fornemmelig de, som ikke forstaae det, ofte blive bedragne af private Informatorer, som om deres Børns og Myndlingers Fremgang indbilde dem imellemstunder langt mere, end den i sig selv fortiener; saa skiønner fornuftige Forældre og Værger vel selv, at det er til deres egen Sikkerhed og deres Børns Fordeel, om de, efterat de ere privatim informerede, paa et Aar eller nogen Tid sætte dem i en public Skole, hvortil de og hermed fremdeles opmuntres; Dog skal det staae enhver frit for, som har Evne dertil, at lade sine Børn informere, hvor og af hvem de vil, privatim, naar de alene iagttage, ei at antage nogen Indenlandsk til Informator, uden han ved Universitetet er indskreven blandt Studenternes Tal, ei heller nogen fremmed og udlændisk Student, af hvad Nation han end være kan, med mindre samme Student tilforn har angivet sig her ved Universitetet, og, efter befunden Vidnesbyrd om hans Fremgang og Religion saavelsom Liv og Levnet, er iblant Studenternes Tal indskreven og derpaa har erhvervet Testimonium, ej heller nogen her fra Universitetet relegeret Student, saalænge hans Relegations-Tid varer; thi forseer nogen Student sig herimod, bøde 1ste Gang 20 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang Landet forvises, og forseer nogen af Undersaatterne sig herimod, og antager slige Folk eller Studentere til deres Børns Information, skal de for hver Gang bøde 20 Rdlr, alt til nærmeste Skoles Bibliothek, hvor Forseelsen er begaaet; Ligeledes maae slige privat informerede unge Mennesker dimitteres til Academiet og gives Testimonium af den, der har informeret dem, saafremt han ellers dertil er berettiget, men i saa Fald skal alle, som have været under bestandig privat Information. naar de melde sig ved Universitetet med Testimonio privato paa egen Hazard, medbringe en troværdig Mands Attest fra det Stift og Sted de ere, at de ingen public Skole have freqventeret, samt betale 10 Rdlr til den publiqve Skoles Bibliothek, som er næst ved det Sted, hvor de have nydt privat Information, og derfor ligeledes forevise vedkommende Rectors Qvittering, inden de med deres Testimonio antages. Vil ellers nogen privat Informeret til sin egen Sikkerhed, førend han kommer til Academiet, lade sig af Rector i en public Skole examinere og fra ham tage Testimonium, betale han ligeledes til samme Skoles Bibliothek 10 Rdlr.

     88.) Har derimod nogen været først i public Skole, og er derfra alene med Testimonio vitæ, dog uden at være skyldig i noget saadant, som aldeles formener ham nogensinde Adgang til Universitetet, udkommet kort eller længe før Depositsen, da, naar han siden har ladet sig privatim informere og angiver sig ved Universitetet med Testimonio privato, skal han tillige medbringe det Testimonium vitæ, som ham tilforn fra hans Rector har været givet, eller, i Mangel deraf, forskaffe fra samme Rector eller hans Eftermand Beviis, at han er lovlig fra Skolen forafskediget paa den Tid, som han foregiver, og, naar han da paa egen Hazard vil admitteres med Testimonio privati Informatoris til Universitetet, skal han til den publiqve Skoles Bibliothek, som han sidst forhen freqventerede, betale 10 Rdlr og derfor skaffe Qvittering, før han antages til Student (*). ((*) Cfr. Canc. Br. 22 Jan. 1780).

     89.) Alle de, som komme til Akademiet med Testimonio privato, skal giøre Rede for alt det samme, som her er befalet om dem, der komme fra de publiqve Skoler, følgelig bør de og medbringe en lige saadan Prøve- eller Stile-Bog for det sidste Aar, som i 34 § Lit. 1 tales om, hvori Professores skal examinere dem, for at erfare, om den ogsaa af dem selv er forfattet, eller ikke.

     90.) Det skal vel være saavel Conrector, som Hørerne i Skolerne, uformeent, naar det kan skee, uden at forsømme deres offentlige Skole-Embede, at informere andre unge Mennesker, end deres underhavende Discipler, privatim, dog maae de aldeles ikke selv dimittere nogen til Academiet, men saadanne Disciple skal i nogen Tid freqventere den der værende publiqve Skole, for derfra af Rector at blive dimitterede.

     91.) Ingen maa udskikke nogen uden Riget med sine Børn, for dem der at informere, med mindre saadan Person først af Superintendenten i det Stift, hvorfra Børnene udskikkes, er overhørt og befunden at være af den her i Riget vedtagne Religion; Giør nogen herimod, straffe [-s han] derfor, som den der Kongens Lov ikke har vildet agte.

     92.) Paa det samtlige Discipler i Skolerne stedse kan være vidende om saavel de dem foreskrevne Metis, som Maaden, Tiden og Ordenen, hvori samme bør igiennemgaaes og læres, er et Udtog af denne Fr. desangaaende trykt for sig selv, som til alles Efterretning i Skolerne skal opslaaes og der bestandig blive hængende. Ligesom og desuden er trykt endnu et Udtog af den foran befalede Lære-Methode, hvoraf nogle Exemplarer skal uddeles iblant hver Classes Discipler, og stedse forblive ved samme Classe i Skolen.

     93.) Denne Fr. skal strax fra Publicationens Dato i de nederste eller første Classer i Skolen iværksættes, men som det i øvrigt ikke er mueligt, strax med at sætte den i Opfyldelse, saa er (i Fr. selv) til Slutning anført, i hvad Orden den ved Universitetet skal komme i Gang og iværksættes indtil Aar 1782, da hele Fr. skal være iværksat og i alt examineres eftrer samme.